Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Norden fra Calmarunionen til omtrent 1700
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
inden man var paa Skudvidde. Christian coinmanderede selv
Flaaden paa Trefoldigheden, medens Admiralerne Wind og Galt
førte Befalingen under ham, den første ombord paa Patientia. den
sidste paa Tre Løver. Den danske Flaade var deelt i 3 Escadrer,
og bestod i Alt af 39 større og mindre Skibe. Deels ved
Vind-forandring, deels paa Grund af Landet var den kommen i Læ af
de Svenske, som passerede den under heftig Ild, idet saavel
Trefoldigheden som flere andre danske Skibe bleve skudte langskibs.
Admiral Wind lagdes ombord af den svenske Admiral, og maatte
holde af for at undgaae Entring. Flemings Skib havde imidlertid
faaet endeel Grundskud, og maatte gire ud for at kunne stoppe
Lækken. Slaget var meget blodigt, og Kong Christian var nær ved
at blive dræbt, idet en Kugle splintrede en Dæksbjelke over hans
Hoved, medens han var beskjæftiget m d at rette en Kanon. Han
slåp dog med Tabet af det ene Øie, hvilket ikke kunde hindre den
heltemodige Monark i at lede Slaget, indtil Natten adskilte de
Kjæmpende. Admiral Wind derimod blev saaret, og døde faa
Dage efter. Admiral Fleming var ikke fornøiet med nogle af sine
Chefer under Slaget, og sagde dem, at de havde slaaes som gamle
Kjærringer, og skulde næste Gang, de kom saa igjen „uden Naade
hænges." Derimod rostes nogle af de andre, og den, der havde
opført sig bedst, belønnedes med 40 Rdlr.
De Svenske maatte, temmelig ilde tilredte, løbe ind i
Kieler-bugten; den forventede hollandske Flaade var endnu ikke
ankommen, og de fandt sig ikke stærke nok til at gaae offensivt tilværks.
De lagde sig derfor ind i Kielerbugten, hvor de indesluttedes af
den danske Flaade under den TOaarige Galt. Efterat den keiserlige
General Gallas havde tilbageerobret Kiel, var den svenske Flaades
Stilling meget betænkelig, saameget mere som de Danske fra
Batterier iland kunde beskyde de fiendtlige Skibe. I en heel
Maaned laae disse indesluttede her, deres Admiral Fleming blev
dræbt, og General-Major Wrangel overtog Befalingen efter ham.
Men endelig bestemte de sig til at slaae sig igjennem den danske
Flaade, og, understøttede af Torstensson, som stormede og tog
Landbatteriet, lykkedes dette dem ogsaa. Galt vovede ei at
modsætte sig dem, men undgik Kamp. og maatte herfor ifølge
Krigs-retsdom bøde med Livet.
Samme Aar blokerede Ove Gedde Gothenborg med 8
Krigsskibe; Operationerne her vare imidlertid ikke heldige, og Gedde
maatte flygte, jaget af Louis de Geers Flaade, som under Com-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
