Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Norden fra Calmarunionen til omtrent 1700
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
Retraite. Da han var kommen paa Siden af det svenske
Admiralskib blev Kampen alvorligere, og Sjøblad maatte, efterat have
mistet Forstangen, stryge for sin tapre Modstander. Snart efter
maatte et andet svensk Skib stryge. Imidlertid havde den danske
Viceadmiral Bjelke med sit Skib Churprindsen angrebet Captain
Cornelius Tiessens Skib af samme Styrke. Denne forsvarede sig
vel med stor Tapperhed, men nødtes, efterat flere Skibe vare komne
Bjelke tilhjælp, endelig til at stryge. Dette Skib kom imidlertid
ikke de Danske tilgode; Tiessen havde nemlig, man veed ikke, om
før eller efterat han strøg F-laget, rettet to Skud ned igjennem sin
egen Last, og Skibet sank saaledes strax efter. I det Hele var de
Svenskes Tab i dette Slag 5 Orlogsskibe og 3 mindre Fartøier
med tilsammen 274 Kanoner. Alt dette med- Undtagelse af
Tiessens Skib faldt tilligemed 1455 Fanger i de Danskes Hænder.
Imidlertid ventede man i Kjøbenhavn med Utaalmodighed paa
den hollandske Hjælpeflaade, idet man dog selv ivrigt arbeidede
paa Skibenes Udrustning. Juells Flaade blev saaledes kort efter
Slaget under Langeland forstærket med saamange Skibe, at hele
Styrken under hans Commando bestod af 20 Rangskibe, 5
Fregatter, 3 Brandere og nogle mindre Fartøier med tilsammen 1268
Kanoner. Endnu var dog denne Flaade den svenske underlegen.
Denne, paa hvis Udrustning man om Vinteren havde arbeidet af
al Kraft, bestod af 25 -Rangskibe, 11 Fregatter, nogle Brandere og
nogle mindre Fartøier med i Alt 1808 Kanoner. Dog, denne Flaade
manglede baade duelige Officierer og Søfolk, og for tredie Gang i
denne Krig havde man begaaet den Feil, at betroe Commandoen
til en Mand, der, vistnok duelig som Feltherre, aldrig kunde være
nogen dygtig Admiral. Denne Mand var Feltmarskalk Ewert Horn;
man stolede paa hans forrige Lykke som Anfører, og glemte, at han
her havde at kjæmpe paa et ham hidtil ukjendt Element. Denne
Flaade udsendtes for at gjøre en Diversion mod de danske Øer, og nøde
de Danske til at trække sine Tropper ud af Skaane. Den begav sig
derfor fra Elgsnabben henimod Møen, hvor den ankrede den 30te Juni.
Admiral Juell, under hvem Admiralerne Span, Bjelke, Morsing
samt Markuor og Jens Rodstehn commanderede, havde allerede før
den svenske Flaades Ankomst begjært Forholdsregler, og anmodet
om at maatte gaae offensivt tilværks. Kongen var dog lidet
til-bøielig hertil, og vilde hellere afvente Hollænderne; imidlertid fik
Juell ikke Ordre til at vende tilbage til Kjøbenhavn, og har
rimeligviis faaet Befaling til at handle efter Omstændighederne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
