Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Norden fra Calmarunionen til omtrent 1700
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
Den 30te Juni, kort efterat Admiral Horn var ankret, kom
Juell krydsende med sin Flaade med SVestl. Vind, og fik de
fiendtlige Skibe i Sigte. Disse lettede, og stode ud fra Land, men
den tiltagende Briis hindrede Fiendtligheder den Dag. Den 1ste
Juli vare Flaaderne om Morgenen inden Skudvidde, den svenske
til Luvart; Vinden SSV med frisk Briis. Da Ilden Kl. 5 begyndte,
laae begge Flaader med B. B. Halser, men Horn nødtes snart,
efter uden Virkning at have nedsendt nogle Brandere mod den
dansk-norske Flaade, til at vende for Stevns. Herved kom et af
hans Skibe paa Grund, og 6 andre, der detacheredes for at bistaae
dette, bleve overfaldne af hele Rodstehns Escadre, og maatte enten
stryge eller flygte. Tre af dem reddede sig til Malmø.
Saaledes var Begyndelsen heldig for de Danske, dog bleve de
ved dette Held kun endnu mere underlegne; thi Rodstehns
Afdeling var kommen i Læ, og betydeligt skilt fra Hovedflaaden. Ved
en Vindforandring lykkedes det dog de Danske snart efter at
af-skjære 6 svenske Skibe, og Ilden, som havde aftaget noget,
fortsattes med fornyet Heftighed. Imidlertid maatte Admiral Span
med tvende andre Skibe, paa Grund af Havarier, trække sig ud af
Ilden, og de afskaarne svenske Skibe kunde atter forene sig med
Flaaden. Nu først blev Kampen mere almindelig, og rasede
heftigst omkring det danske Admiralskib. Snart havde dette mistet
flere af sine Rundholter, og faaet saamange Grundskud, at Vandet
stod 5 Fod høit i Lasten. Juell maatte derfor flytte sit Flag over
paa Frederik den 3die, medens han sendte Christian den 5te til
Kjøbenhavn. Men efter en halv Times Forløb var hans nye Flagskib
ikke i bedre Stand, og anden Gang maatte han flytte sit Flag,
dennegang til Charlotte Amalie. Fra dette underholdt han længe
Ilden mod flere svenske Skibe, og maaskee havde han for 3die
Gang været nødt til at bytte Skib, om ikke tvende danske vare
komne til hans Bistand. Men imidlertid vare ogsaa de svenske
Skibe ved denne Kamp blevne saa ilde tilredte, og havde desuden
paa andre Kanter lidt saameget, at Seieren maatte ansees for at
have erklæret sig for de Danske. Da det lykkedes Rodstehn atter
at forene sig med Hovedstyrken, havde den svenske Flaade, ved
Skibe, som enten vare erobrede, sprungne i Luften, komne paa
Grund eller flygtede, lidt saa følelige Tab, at den nu i
Virkeligheden var den dansk-norske underlegen. Med en opspringende
NVestl. Vind søgte derfor de overblevne svenske at undkomme,
haardt forfulgte af de Danske, som endnu fratog dem eet Skib. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
