- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
204

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Sømagter udenfor Norden fra 1763 til 1783

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-204

Storm adsplittede og ødelagde de franske Skibe, saa at kun 2 af
dem kunde fortsætte Reisen, medens de øvrige vendte tilbage til
Brest. Foruden de Skibe, som ødelagdes, havde Kempenfelt taget
15, ligesom 5 senere bleve erobrede. Deres Ladninger vare
overmaade værdifulde, udelukkende bestaaende af Krigsfornødenheder,
og Kempenfelt høstede ogsaa en taknemmelig Nations
velfortjente Ros. Dette var hans sidste Bedrift; hans Flagskib, Royal
George, havde faaet en svær Læk, og beordredes til Spithead for at
repareres. For at undgaae at bringe det i Dok, bestemte man sig
til ude paa Reden at krænge det for at kalfatere Naadderne, men
man var uforsigtig nok til at lade underste Batteries Porte staae
aabne, medens Folkene skaffede Middag. Uagtet Veiret var godt,
kom netop paa denne Tid en heftig Byge, der krængede Skibet
over; Vandet styrtede ind gjennem Portene, og Skibet sank saa
hurtigt, at det ikke kunde reddes. Omtrent 900 Personer fandt
sin Grav i Bølgerne, og deriblandt den tapre Kempenfeldt, som
netop var beskjæftiget i sin Kahyt med at skrive. Omtrent 2 til
300 Mand frelste sig ved at entre op paa Topperne, som bleve
over Vandet, efterat Skibet var sunket.

Endelig var i 1782 den engelske Nations Taalmodighed
udtømt; de stadige Nederlag i Amerika og de store Tab, som
Handelen led, medførte Faldet af den Regjering, som saa længe havde
holdt paa den ensidige Betragtning, at de nordamerikanske Stater,
endskjøndt i Virkeligheden uafhængige, endnu skulde udgjøre en
integrerende Deel af det britiske Rige. Det var at vente, at den
nye Administration skulde være mere fredeligt sindet, og virkelig
paabegyndtes ogsaa Underhandlinger, som i Løbet af Aaret havde
Freden og Erkjendelsen af de nordamerikanske Fristaters
Uafhængighed tilfølge. Søkrigen blev imidlertid fortsat, og de
Franske vendte sine Planer mod nye Erobringer blandt de britiske Øer
i Vestindien. Admiral Grasse forblev efter Erobringen af
Yorktown ikke længe i Chesapeak, men embarkerede sine Tropper, og
begav sig til Vestindien, hvor han ventede at finde Vaudreuil med
en Escadre fra Frankrige. Dog, som det vil erindres, var denne
slagen af Kempenfelt, og Grasse maatte derfor lade sig nøie med
den Styrke, han selv havde, til Udførelsen af de Planer, han i
Forening med den dristige Grev Bouilly havde opgjort. Disse
bestode i, uden Ophold at angribe saadanne af Fiendens Øer, som
maatte være i mindre god Forsvarsstand. Lord Hood havde
imidlertid Mistanke om hvad der var igjære, ilede derfor fra de åme-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free