- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
205

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Sømagter udenfor Norden fra 1763 til 1783

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-205

rikanske Farvande til Vestindien, og erfarede paa Barbadoes, at
Franskmændene fra Martinique vare afgaaede nordefter.
Ankommen til Antigua, fik han vide, at den franske Flaade var afgaaen
til St. Christopher; han ombordtog derfor Landtropper, fik sin
Flaade forstærket til 22 Skibe, og ilede efter Fienden, som han
opdagede i Dagbrækningen den 25de Januar, liggende i Slagorden
sydover med Bagbords Halser. Da Admiral Hood kom isigte af
den fiendtlige Flaade, som var hans betydeligt overlegen, og bestod
af 29 Linieskibe, manøvrerede han saaledes, at det maatte
formodes, at han vilde indlade sig i Slag, og bragte derved den franske
Admiral til at ligge ud fra Land. Dette var just hvad Hood
ønskede at opnaae; han havde ingenlunde isinde at angribe, men, da
han havde trukket Fienden ud paa passende Afstand fra Land,
forcerede han ind mod samme Ankerplads, som de Franske nylig
havde forladt , hvilket ogsaa var det eneste^ mulige Middel til at
frelse Øen, forsaavidt den endnu stod til at redde. Saasnart
Admiral Grasse opdagede sin Vildfarelse, søgte han med hele sin
Styrke at afskjære de agterste engelske Skibe. Dette lykkedes dog
ikke; thi han blev modtagen paa en saadan Maade, at han efter
3 Timers Kamp fandt sig foranlediget til at standse Ilden og gaae
tilsøes. De Engelske indtoge imidlertid Ankerpladsen, og Admiral
Hood indlagde sig et stort Navn i Historien ved denne mesterlige
Manøvre; thi naar det erindres, hvor overlegne de Franske vare, at
Hood indtog samme Stilling, som disse ikke troede at kunne
forsvare, og at de ei formaaede at tilføie den engelske Flaade nogen
Skade, kan man med Rette regne denne Lord Hoods Bedrift som
en af de mere glimrende i Historien. Den følgende Morgen angrebe
Franskmændene hele den engelske Linie, uden dog at gjøre
synderlig Skade; Ilden vedvarede i 2 Timer, hvorpaa den franske
Flaaden stod tilsøes for atter om Eftermiddagen med ligesaa liden
Virkning at fornye Angrebet. Efterat dette var afslaaet, forsøgte
Admiral Ilood at undsætte Øen eller rettere Fæstningen
Brimstone-Hill; thi Øen var allerede occuperet af Franskmændene. Dog disse
Forsøg mislykkedes deels paa Grund af, at Fienden var for stærk, og
deels fordi Indvaanerne ei ydede hain den tilbørlige Bistand; Lord
Hood maatte altsaa opgive disse Planer, og sende Tropperne tilbage til
Antigua. Han forblev imidlertid paa Ankerpladsen, indtil han erfarede,
at Fæstningen havde capituleret, men da blev det ikke raadeligt
længere at blive liggende; paa den ene Side havde han den fiendtlige
Flaade, 33 Linieskibe stærk, og paa den anden den af Franskmæn-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free