Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Sømagter udenfor Norden fra 1801 til 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-338
alt Slags Søvæsen ukjendte og vaklende Styrelse, som ligetil
Napoleons Tiltrædelse havde det franske Statsror i sine Hænder,
deels deri, at hiin Tids dygtige Officierer enten vare udvandrede
eller faldne for Bøddelens Øxe. Der fordres en lang Tid og stadig
Øvelse for at blive dygtig i Søtjenesten, og Revolutionen var ikke
skikket til at sætte Søforsvaret paa noget høit Standpunkt. Dog
fik Alt en anden Skik, da Napoleon greb Regjeringens Tøiler;
denne store Mand indsaae altfor vel, at Marinen behøvede
Opmuntring, og det blev en af hans ivrigste Bestræbelser at sætte
den i kraftig og brugbar Stand.
Freden til Amiens var imidlertid ikke af den Beskaffenhed,
at den kunde blive langvarig, og Malta blev dennegang det Tvistens
Æble, som skulde hidføre et nyt Fredsbrud. Denne 0 skulde ifølge
Fredsslutningen af Englænderne tilbagegives Malteserordenen under
visse Garantier, men Stormagterne opfyldte ikke disse Garantier,
Englænderne vægrede sig ved at rømme Øen, og Krigen blev i
Mai 1803 efter flere resultatløse Underhandlinger paanyt erklæret
mellem England paa den ene og Frankrig paa den anden Side.
I Løbet af Underhandlingerne havde Førsteconsulen ladet falde
nogle Udtryk, som lode formode, at han nu meente det alvorligt
med en Invasion i England, og man beredte sig derfor i dette
Rige til kraftigt at modstaae en saadan. En almindelig Enthusiasme
besjælede Nationen, en Mængde Volonteurcorpser organiseredes, og
Kystværnet gjordes endnu stærkere. I de franske Havne var man
heller ikke uvirksom; en Mængde fladbundede Pramme byggedes,
og 10 Linieskibe sattes paa Stabelen for at danne en Escadre,
som fra Vliessingen skulde operere i Forening med
Landgangstropperne. Med de Skibe, som stode paa Stabelen, talte den franske
Flaade paa denne Tid 66 Linieskibe.
Strax ved Krigens Udbrud begyndte Englænderne at blokere
de franske Orlogshavne, men i disse fandtes endnu kun faa Skibe
i tjenstdygtig Stand, og der forefaldt saaledes i det første Krigsaar
Intet af Vigtighed paa denne Side af Atlanterhavet. Derimod
erobrede Englænderne i Vestindien St. Lucie og Tabago, og paa
det faste Land Demerara, Essequibo og Berbice.
Frankrig havde imidlertid benyttet sig af Freden for at forsøge
Tilbageerobringen af St. Domingo, som under Negeren Toussaint
Louverture havde gjort sig uafhængig. En Flaade paa 33
Linieskibe og nogle mindre Fartøier under Admiral Villaret Joyeuse
var afsendt med 21000 Mand Landtropper for at udføre dette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
