Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Sømagter udenfor Norden fra 1801 til 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-339
Denne Flaade, hvortil ogsaa hørte 5 spanske Skibe under Admiral
Gravina, var ankommen til Øen i Løbet af Sommeren 1802, og det
havde lykkes Franskmændene efter mange blodige Kampe atter at
underlægge Colonien det franske Herredømme. Den tapre Toussaint
Louverture var paa en mindre redelig Maade falden i
Franskmændenes Hænder; han førtes til Frankrige, og endte der sine Dage i
Fængsel. Oprørsflammen var dog hermed ikke dæmpet, den brød
snart efter ud med en Kraft, som i Forbindelse med den blandt
Tropperne herjende gule Feber og den med England udbrudte
Krig snart opløste liele den franske Expedition. Insurgenterne fik
Overhaand, Øen erklæredes atter uafhængig, Englænderne erobrede
flere af de franske Skibe, og General Rochambeau maatte tilsidst
overgive sig til dem med 5000 Mand, Levningerne af den store
franske Occupationshær.
Ogsaa til Ostindien havde den franske Regjering udsendt en
Escadre under Befaling af Admiral Linois, som af Englænderne
skulde modtage Pondichery, der ifølge Fredstractaten af dem skulde
tilbagegives. Krigen brød imidlertid igjen saa hastigt ud, at
Pondichery forblev i de Engelskes Vold, og Linois maatte indskrænke
sig til, efterat have forstærket Garnisonerne i Isle de France og
Bourbon, at søge at skade Englænderne i Ostindien saameget som
muligt, Det lykkedes ham ogsaa at gjøre flere rige Priser og
tilføié de Engelskes Besiddelser paa Sumatra megen Skade. ,
I Aaret 1804 gjorde ikke Flaaden fra Brest noget Forsøg paa
at løbe ud, uagtet Rygtet vilde vide, at en Expedition til Irland
var paatænkt; heller ikke forefaldt Noget af Vigtighed i
Middelhavet, hvor Lord Nelson holdt Toulon blokeret. Fra denne Havn
havde der været Tale om at afsende en stor Expedition til
Vestindien, men heller ikke denne kom i dette Aar til Udførelse.
Derimod forefaldt i Atlanterhavet en Begivenhed, som vistnok
er ligesaa sjelden i sit Slags, som den er til Skam for den Regjering,
der kunde foranledige den, nemlig en Søtræfning mellem Escadrer,
hvis Nationer vare i den dybeste Fred. Fiendtligheder kunne
maaskee opstaae mellem venskabelige Nationers Skibe i Mørke,
naar Signalerne kunne misforstaaes, men dette er undskyldeligt,
og kan ikke lede til noget Fredsbrud. Men her var det en Kamp
ved lys Dag mellem en engelsk og en spansk Fregatescadre, ikke
foranlediget ved nogen Feiltagelse, men ifølge bestemt Ordre fra
den engelske Regjering. Det viser sig nemlig, at denne, fra Admiral
Cochrane, som krydsede udenfor Ferrol, havde faaet Meddelelse
22*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
