Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
REPOBLICANiSME 00 M.v.vDl: AT HILSE PAA.
vare det gamle nordiske Sprog ublandet, har ligeledes virket
til Bibeholdelsen af det repnblicanske Sindelag. Dette sees
for Exempel i den Maade, hvorpaa en Islæuder hilser paa sin
Landsmand, idet han siger: God Dag, Kammerat. Dette
minder jo netop om «citoyen« i de nyere Republiker.
Benævnelsen Herre er ogsaa næsten ukjendt i den islandske
Tiltale. At Bønderne benævne hverandre ved Navn og mest.
ved Fornavnet er naturligt, meu de brnge ogsaa denne
fortrolige Benævnelse, naar de tiltale »Herremændene«, soin
for Exempel eu Sysselmand, en Kjøbmand eller saadanne
Folk. Som oftest betjene de sig dog herved af Slægtnavnet,
naar et saadant gives, men Slægtnavne ere ikke sædvanlige
blandt de indfødte Islændere, ikke engang i den høiere Klasse,
derimod gjenfinder man her samme Skik, som vi kjende fra vor
ældre Middelalders Historie om de høie Herrer, at de nemlig
udelukkende eller fortrinsviis benævnedes med deres Dobenavn og
Faderens Navn, for Exempel Bo Jonson, Cail Knutson, i
Lighed med hvad der endnu bruges blandt Almuen i Sverig.
Kun Præsterne have eu Titel, »Sira», der lægges til Dobenavnet,
som Sira Jon, Sira Jacob o. s. v. 1 Skriftsproget bruges
dog Benævnelsen Herre i større Udstrækning end hos os, f. Ex.
Herr Bonde eller Herr Repstyrer, hvilket sidstnævnte har
samme Betydning, som om vi vilde skrive Herr Pol itibetjent.
Paa en af mine senere IJdllugter fra Reykjavik,
ved hvilken jeg benyttede eu Veiviser, spurgte denne mig
oin mit Navn; jeg sagde ham först. Slægtnavuet, men
underrettede ham, paa Grund af at j«g kjendte den nævnte Skik,
ogsaa om mit Dobenavn. Da vi saa havde redet fremad
en Tid, og jeg allerede havde glemt den foregaaende
Samtale, horte jeg pludselig en dæmpet Røst bagved mig
raabe mit Dobenavn. Jeg vendte mig forbauset om
ved Lyden af den for mig paa denne Tid usædvanlige
Tiltale, men da jeg ikke strax opdagede, hvorfra den kom,
troede jeg, at jeg var eu anden Saul, som horte Stemmer
fra det Huie, indtil mit Oie tilsidst, faldt paa min Ledsager,
som med hemmelighedsfuld Mine pegede paa en stor Fugl,
der sad et Stykke fra Veien. Nu randt vor Samtale mig
ihu, og med Tilfredsstillelse betragtede jeg den hæderlige »ei-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
