Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I ARTEN OVER ÍHJORSA.
53
da dot förste Vadested ikke havde været rigtigt godt valgt,
steg Vandet hoit over Knæerne, hvorved Hesten næsten blev
midt til at svumme. Paa lignende Maade satte jeg over
en anden storre Aa, ved Navn Ve s tri-Ranga. som
jeg ligeledes skulde over, inden jeg naaede Od di. mit næste
Nattekvarteer. At jeg derfor kom derhen lidt vaad om de
nederste Extremiteter, kan Læseren vist ikke undre sig over.
Men jeg blev paa min fortsatte Reise mod Ost saa vant til
Fodbad, at jeg tilsidst knap lagde Mærke dertil. Thi om
Vandet end ikke altid kom lige gjennem Skafterne ind i
Støvlerne, var jeg dog ofte i Dagens Lob nodt til at lade Benene
hænge i Vand, ikke at. tale om at Stænkene fra Hestebovene
bidroge deres til at holde Fugtigheden vedlige. Og da deels
Mangel paa Brandsel, deels Fugtighed i Bær’ne gjorde det
umuligt at faae Skotoiet torret paa en Nat, blev det tilsidst
eom en Svamp: dot drog Vaudot til sig, og j«g opdagode
derved Læderstovlers Ubrugbarhed, i det mindste paa en Reise
langs Sydkysten af Island. Islænderne selv bruge, som
allerede forud omtalt, for at holde Væden ude, et Slags
Sokker af ugarvet Skind, af Form som Poser, der trækkes
op over Benene og bindes fast. under Knæet. Om denne
hensigtsmæssige Skik havde jeg dog ved min Heises
Begyndelse ingen Kundskab, hvorfor jeg ikke havde kunnet forsyne
mig med saadanne Indretninger.
Efter en hjertelig Modtagelse hos den velvillige Provst,
R. af D., Sira Asinuudr Jonsson i Od di — en klassisk
Jordbund i Island, idet den engang var Sædet for
Sæ-m u ud r Frúði eller den Vise, og for haus Sønnesøn Jon
Loptsson, der -var Snorre Stu ri a so ns Fosterfader —
fortsatte jeg den følgende Dag min Reise, da det var min
Plan ikke at, gjöre betydeligere Ophold, forend min Ankomst
til Ostkysten. Jeg havde den Dag det herligste Veir; Skyerne,
som de foregaaende Dage havde lueugt lavt og truende, havde
nu loftet, sig, og jeg kunde saaledes begynde paa at see mig
om. Og dette lønnede ogsaa Umagen. Foran mig hævede sig
Eyafjalla-Jökulls og den nordfor den liggende
Tind-fj alla-JokuIis bestandigt sneeklædte Isser, længere borte
skimtede man Tor fa-J iiku 11. ligeledes en af de sneeklædte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
