- Project Runeberg -  En sommer i Island. Reiseskildring /
54

(1867) [MARC] Author: Carl Wilhelm Paijkull
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I’DSIOT TIL HKKI..

Jætter i denne Egn, og i Nordost hævede sig over nogle
lavere Fjeldrygge den majestætiske nek la, der. seet fra
denne Side, danner en heelstøbt Kegle, som paa denne Tid
af Aaret er fuldstændigt sneeklædt. Bagved mig laae
Ingolfs fe II og audre Bjergtoppe, sont jeg allerede var kommen
forbi, og nærmere mod Sletten, iioget mo.I Nord i Retningen
af min Vei, et andet Fjeld af ndpra>get Vulcanform
l’rf-Itvrningr, en afstumpet Kegle. I Sammenligning med disse
Fjelde syntes det omtrent ni geographiske Mile lange og meer
end halvt saa brede Lavland, over hvilket jeg red. at
nd-gjore en eneste uhyre Slette, hvor de låve og smaa Hoie,
paa hvilke Ba?r’ne ere anlagte mellem Enge og Moser,
knapt faldt i Øinene. Efter at jeg var kommen over tre svære
Arme af den betydelige Elv M a rkarflj iSt, der har sine
Kilder paa de fornævnte Jökeler, red jeg ind under
Eya-fjalla-JökuIls lodrette Vægge, der siden i et Par Dages Tid
vare mine trofaste Ledsagere.

Da vi satte over en af Markariljots Arme, mudte jey
to Mænd og en Kone, hver paa sin Hest og hver med et
Faar foran sig paa Hesten, en Moder med sine Lam, der
formodentlig vare bortrømte. Saasnart de vare komne over
med dem, satte de Faaret paa Marken, og medens Konen
holdt det, begyndte Manden at flaae det fra Hovedet til
Halen, hvilket han syntes at udfore med stor Fornoielse og
Færdiglied,det vil sige: han flanede Ulden at, thi ilslaud klipper
man ikke Faarene som hos os, men lader Ulden blive
siddende hele Aaret, indtil den losner si« af si<r selv, on da trækkes
den af. Ere Faarene velnærede og godt passede, losner hele
Ulden sig paa samme Tid; ellers har man ikke ringe Besvar
med at plukke den, snart hist, snart her.

Det mod Markarfljöt udskydende Hjorne af
Eyafjalla-Jöku11 frembyder et af de mest indtagende Skuespil ved en lille
Fos, Se Ij al and s foss kaldet, der styrter ned langsnd en
lodret Væg af over 300 Fods Hoide, der skiller den fra
Sneefjeldet kommende Aa fra Slettelandet forneden. Naar man
som jeg har den Lykke, at faae Seljalandsfos at see
belyst af Sydvestsolen, med en klar, blaa Himmel Og i stille
Veir, maa man tilstaae, at man har været i et lille Paradi«,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:55:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sommeriisl/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free