Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SMAL STI MK LI. LM LAVA OG ELV
Nu er denne «svageStrøm« bleven til en betydelig Elv. der
bar skaaret sig et dybt Leie i Sandet ved Siden af
Lavastrømmen. Veien gik just paa den Kant, som skiller
Lavavæggen fra Elven, en Kant, saa smal, at den undertiden
med Nød og neppe gav Gangstien Plads. Hvis Hesten
styrtede paa denne Vei, kunde Rytteren neppe undgaae at
siaae en Rolbytte over den dybe, næsten lodrette
Strandbred ned i Floden. Men livis han var saa heldig at slippe
derfor, kunde han idetmindste ikke undgaae at spille
Skrabnæse mod den hvasse Lavava»g paa den anden Side. Fra
Eldvatn gaaer Veien over en jævn Egn, der strækker sig ud
mod den sandede Havkyst. Derefter fører den over et
gammelt braun og gamle Aske- og Slaggchøie — et Slags ■ RatnV
hólar* der godtgjøre, at den vulcanske Rørelse har været
i fuldt Flor i disse Egne, længe for den nye Skaptárvulcan
udgød sine Udstrømme.
Disse Aske- og Slaggehøie, der ere tyve til tredive Fod
boie og i deres ydre Form minde om Oldtidens Gravhøie,
dække Jordsmonnet, saa langt Øiet rækker; deres Antal er
blevet anslaaet til 2—3000. Der voxer lidt Græs paa dem.
Efterat Forfatteren, eller rettere sagt hans Hest, havde
vadet med ham over begge de dybe Elve Skap tå og
Geir-landsá, lik han et behageligt Nattekvarteer i Hörgsdalr
uuder Kaldbaksfell. Omtrent Halvdelen af Veien til
Østkysten var nu tilbagelagt; i Øst kom Øræi’a-Jökull i Sigte.—
De Levnetsmidler, hvormed den Reisende bevertes ved
Midsommer i denne Deel af Landet, bestaae
fornemmelig af røget, kogt Faarekjod , eller saakaldet «hangi«
Kjød, der kan være en ganske behagelig Ret, naar det
ikke er blevet for gammelt og tørt; det har en Bismag af
Vildt, da de islandske Faar jo leve i eu halvvild Tilstand;
maaskee kan den eiendommelige Smag ogsaa hidrøre derfra,
at man lader det ferske Kjød ligge nogen Tid, saa at det
faaer »en Tanke«, inden det røges. Man spiser meget lidt
Brød i Island, i Forhold til hvad der er Brug hos os og i
andre Laude. Det Brød, som man sædvanlig bød mig, var
af det Slags, soui vi herhjemme kalde Snurbrød, eller
almindeligt skaansk eller dansk Brød. Det er dog ikke saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
