Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
LEVNETSMIDLER.
godt. tilberedt, da man ingen Ovne liar, og derfor maa bage det i
Gryder. Det sædvanlige islandske Brod bestaaer derimod af
flade og tynde Kager, ganske af samme Form og Beskaffenhed
som det svenske Knækkebrod, men der er den Forskjel,
at man aldrig faaer det tort, hvilket vel deels kommer af
den fornævnte Mangel paa Bagerovne, hvorved man hindres
i ar tilberede større Masser paa een Gang. naar der ikke "kan
anvendes megen Tid derpaa, deels af Fugtigheden i de
islandske Boliger, der bevirke, at man ikke kan faae eller
bevare Brødet tørt. Dette Brød ansees imidlertid for
simplere end det førnævnte; man byder ikke gjerne Fremmede
det, hvis man er forsynet med andet. Jeg mindes ved denne
Leilighed , at det særdeles glædede Sira Bjøru i Holt, da
jeg meddeelte ham. at de islandske Brod aldeles lignede
det svenske Knækkebrod. At man imidlertid dengang bød
mig »kokur», undskyldte den gode Mand med samme Ord,
som den islandske Præst Sira Lafranz brugte til Kong Erik
Magnusson i Norge, da han spurgte ham. hvoraf det kom, at
han gik i en rød Klædning, skjøndt han var Præst:
»iHi,-svarede Sira Lafranz nemlig, »at eg liefi engi üimur til.« —
- Fordi jeg ikke har nogen anden.« — Ellers, meente Sira Björn,
vilde hans Kone vist ikke have budt deres Gjest dette Brod.
Brød spises, som sagt, ikke altid i de islandske Bærer;
den Fattigere bruger i dets Sted tør Fisk, hvorpaa han smører
rigeligt Smor, som derfor spises i stor Mængde. Paa min
Reise gjennem Landet har man dog sjeldent budt mig tør
Fisk, uagtet den smager ganske godt, især med godt
Smor til. Men , paa meget faa Undtagelser nær, er dette
netop ikke »til" i Island. Thi deels bliver Smorrel
uspiseligt paa Grund af Ureenlighed ved Tilberedelsen, deels bruger
man fornemmelig saakaldet. suurt Smor. Man Inder
Smor-ret ganske ligefrem staae usaltet, indtil det bliver suurt, og
det har da. ifolge Eggert Olafsen, den Fordeel fremfor
saltet Smør, at medens dette efter et halvt eller heelt Aars
Forlob bliver harsk, holder det snre Smør sig uforandret,
selv om det opbevares i syv, otte, ja i tyve Aar. Naar det
sure Smør spises til den torre Fisk, skal det desuden bedre
bidrage til Fordoielsen end det ferske eller saltede, eller, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
