Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
ISTSDES i ISLAND.
Omrids i den islandske Trapformation kunne heelt og
holdent tilskrives denne Denudation.
Den betydeligste og egentlige Grund til denne storartede
Denudation kunne vi med fuldstændig Sikkerhed tilskrive den
s torre Udstrækning af Sneefjeldene og de dem ledsagende
Skred-jökeler i Fortiden. Næsten enhver lavere liggende Plet af
Laudet, hvor der fremtræder faste Bjerge, bærer Spor af
hines afslidende Indvirkning. Men naar vi sige »Fortiden«,
mene vi dermed en Tidsalder, som, efter hvad man hidtil
kjender, rimeligviis ligger forud for den, da Menneskeslægten
optraadte paa Jordklodens nordlige Deel, nemlig det Afsnit af den
posttertiære Tid, der kaldes den glaciale eller Istiden. Af
visse Omstændigheder i de nordlige Dele af Europa og Amerika
har man kunnet slutte sig til, at en saadan geologisk
Tidsalder virkelig har været til paa Jordkloden, men de
tydelige Spor deraf i Island har man, saavidt jeg veed, endnu
ikke tilstrækkeligt fremdraget, og det er derfor jeg her har
villet henlede Opmærksomheden paa dem. Disse Spor kan
man allerede iagttage paa de lavere Høider omkring
Reykjavik, hvor de fremtræde som smaa, grunde, med
hverandre for det meste jævnstrogslobende Ridser i Bjergenes
Overflade. Saadanne Ridser dannes nemlig af Skredjökelerne
paa det under dem liggende Bjerg ved de i deres Ismasse
indefrosne eller indeklemte Stene, der med Isen fores frem over
Dalbundene. Vi mindes nemlig fra det Foregaaende, at en
.Skredjøkel skrider frem med sin hele Masse, at det
saaledes ikke blot er dens nederste Ende, som befinder sig
i en fremadskridende Bevægelse. Det er dog især paa de fra
Fjordenes indre Ender opstigende Heder eller Bjergpasse, at
man tydeligst kan iagttage Sporene af Jokelernes Virkninger.
Ridserne mangle nemlig her aldrig paa de faste
Bjergoverflader, og de gaae altid jævnstrøgs med Dalgangens Retning,
der jo ogsaa har været Skredjøkelens Retning under dens
Fremgliden. Denne Jævnstrøgshed er her særdeles
ioinefal-deude, da disse Bjergpasse ligge temmelig dybt mellem de
omgivende Bjergtoppe, hvorfor deres Retning altid er fuldstændigt
bestemt, saa at man allerede forud kan sige, hvilken Retning
Ridserne skulle have, en Forudsigelse, der aldrig slaaer feil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
