Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GNIDSITCSPHÆN’OMESET.
175
Ligesom Overfladerne af de faste Bjerge ere de lose Stene ofte
ridsede, og give saaledes ogsaa Beviis pan Jokelernes
Udstrækning i Fortiden. Disse Ridser har jeg iagttaget mange
Steder i Landet, særdeles tydeligt paa den saakaldte Fja
rö-arheiði, hvorover den almindelige Landevei til Seyöisfjörðr
forer, ligeledes paa Eskifjaröarheiði, nordvest for
Fjorden af samme Navn. De smukkeste Ridser fandt jeg dog
paa Hederne, paa begge Sider af Elven Blanda i
Nordvestlandet, langs Veien fra Mælifell over Stórisandur; de vare
der temmelig dybe, udpræget rendeformede næsten som
dragne med en Høvl samt jævnstrøgs med hverandre og
med Dalgangenes Retning*). Tilligemed Ridserne følger ogsaa
en Afrunding, undertiden na^sten en Polering af
Bjergover-fladeu, hvilket man sammenfatter under Benævnelsen
Friction s eller Gnidnings phænomenet, af en Grund, der er
let at fatte. Hvis de lavtliggende Dele af den islandske
Trap- og Palagonitdannelse ikke i den Grad vare gruus- og
sandbedækte, som de ere, vilde man overalt kunne opvise
Tilværelsen af Frictionsphænomenet; men ved dette Dække
ere Rjergoverfladerne for en stor Deel unddragne vore
Blikke. Det smukkeste Exempel paa afrundede
Bjergoverflader — Schweitzerne kalde dem ro c lie s moutonnées —
har jeg seet langs den nordre Strand af den indre Deel at
Reyðarfjörðr i Østlandet ved Veien, der fører frem mod
HtVlmar. Bjergoverfladerne ere der aldeles afrundede lige
fra Stranden og et godt Stykke opad Fjeldvæggen. Det
er udenfor al Tvivl, at en Skredjükel har skudt sin vældige
Ismasse lrem der. Paa disse "roches moutonnées» ved
Reyðarljörðr hviler forøvrigt en Rullesteensaas, der afgiver et
yderligere Beviis forødende tidligere anforte, paa
Rullesteens-eller Sandaasenes na^-e Sammenhæng med Skredjökelerne.
Lignende Aase som de, der mange Steder paa Slettelandet i
*) Fndertiden kunne ogsaa Ridserne krydse hverandre paa den
.Maade, ut een Deel cr jævnstrogs indbyrdes, og en anden
Deel ogsaa jievn.strogs indbyrdes, hvilket tyder paa en
periodisk Fornndring i Retningen at’ Ismassens Fremskriden paa
dette Sted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
