- Project Runeberg -  En sommer i Island. Reiseskildring /
212

(1867) [MARC] Author: Carl Wilhelm Paijkull
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

212

ET EVENTYR.

Færgen, en liden ussel Baad til tre Personer, til Overfarten,
men da vi kom for at gaae ombord i den, manglede den ene
Aare. Vi sømmede da et Par Bræddestumper sammen til en
Aare, og efterat vi havde taget Sadlerne af Hestene og lagt
Bagagen i Baaden, skulde vi drive Hestene ud i Strømmen, for at
de kunde svømme over foran os; thi Strømmen i dette
Vand er for stærk til at man kan føre dem i Line bagved
Baadeiii saaledes som i Ölfusá og bjors.i. De skulde derfor
svømme over paa egen Haand, men dette vilde ikke ret
lykkes; thi uagtet vi, saalangt vi kunde række, forfulgte dem
med Raab og Steenkast, som det or Skik og Brug, vendte
de dog tvende Gange om. I Floden, som her omtrent var
800 Fod bred, laa nemlig en Holm, og Strømmen deelte sig,
idet den løb om Holmen. Efter at nu Hestene havde svømmet
et Par bundrede Alen, saa at de befandt sig i det smule Vande,
der dannedes ved Holmens Ende, og derpaa skulde videre,
mødte de Strommen, hvis Styrke forøgedes af den herskende
voldsomme Blæst, og de vendte derfor om. Vi besluttede da at
drive dem saaledes, at de maatte komme op paa Holmen, for
derfra igjen at jage dem ud over det andet Strømlob; dette
lykkedes for saa vidt, at de kom op paa Holmen, hvorhen vi
nu skulde roe. Men efterat vi vel vare komne ud i den
stærke Strøm, gik Fartoiets ene skrøbelige Aarctol itu.
Følgen af denne uforudsete Begivenhed blev naturligviis, at
vi med rivende Fart, dreve med Strommen, saa at vi ikke
kunde naae Holmen. Vi forsøgte da at komme op paa et
lille Rev et Stykke fra Enden af den, men dette mislykkedes
ogsaa; vi kom istedet ud i det større Strømløb, og da
Vinden netop bar paa, gik det hurtigt fremad, skjøndt just ikke
i den Retning, vi ønskede. Jeg "greb da Aaren og
vrikkede i Baadens Forstavn, for at, holde deu gaaende mod
Strommen, medens min Ledsager forsøgte at hjelpe paa
Aaretollén, og ved denne Nødroning nærmede vi os endelig
lidt efter lidt, skjøndt med betydelig Anstrengelse, den
modsatte Strandbred, der heldigviis skod ud i en Kile Spids
eller afrundet Odde, ligesom særligt indrettet for vor Skyld,
thi der naaede vi omsider til Laud. Og det var paa høie
Tid, thi det skrøbelige Fartoi var allerede halvt fuldt af Vand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:55:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sommeriisl/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free