Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEK KALDT HELDIGT CD
213
Hestene vare imidlertid blevne tilbage paa Holmen, og
derhen kunde vi umuligt komme fra denne Side med en
saadan Baad; thi deels var Strømmen bredere her, deels
tiltog Vinden betydeligt i Styrke. Vi sendte derfor en os
ledsagende Dreng til en Gaard, der laa en halv Miil fra
Færge-stedet, for at laane en Aare, og efter et Par Timers Venten
kom ogsaa en Mand ridende med den. Men da blæste det
en halv Storm, og lian erklærede, at det nu var umuligt at
komme tilbage til Holmen. Vi maatte derfor linde os i vor
Skjebne: at vente, og gik altsaa op til Bær’en, hvis Navn var
Geirarstaðir, overladende Hestene til deres Skjebne paa
den nfrugtbare Holm, i den skarpe Blæst, vaade og forfrosne
af det kolde .Jökelvand. Hidtil havde vi blot spøgt over vor
Hændelse; da vi dreve paa Floden, sagde min Følgemand
mig, at vi i det mindste maatte kunne komme op til HólI,
et Færgested længere nordefter mod Havet; men efterat vi
vare komne til Bær’en, forsikkrede de godmodige Mennesker
os der, at hvis vi ikke havde været saa heldige at komme
op paa Odden, vare vi uden Redning drevne ned i den Fos,
som laa mellem os og Höll, og som min Folgemand ikke
kjendte. Der, berettede de, rage hvasse Skjær op af
Flodsengen, mellem hvilke Vandet styrter med rivende Fart, og
hvor aldrig nogen Baad er kommen over. Dette gav dog en
lille Anledning til Eftertanke.
Det var Middagstid, da vi foretoge vor eventyrlige
Fart over Lagarlljöt, og forst om Aftenen stillede det saa
meget af, at man igjen kunde sætte over den. Hestene, der
havde fundet Eensomheden for lang paa Holmen, og som vel
desuden lugtede Græs paa det Land, de havde forladt, havde
taget deres Parti og vare vendte tilbage didhen, hvorfra de
vare komne. Men de fandtes dog atter, og vi gjensaae dem
med stor Glæde Klokken ti om Altenen. Nu var det for
seent at reise, thi vi frygtede, at hvis vi midt om Natten
kom til .Tökulsd, maatte vi tilbringe den paa Sandbankerne
der, uden at Fa>rgemanden paa den anden Side af denne
Elv-lagde Mærke til os, hvorfor vi toge den kloge Beslutning at
overnatte i Geirarstaöir, især da min Følgemand befandt sig
ilde ovenpaa den besværlige Baadefart.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
