- Project Runeberg -  En sommer i Island. Reiseskildring /
222

(1867) [MARC] Author: Carl Wilhelm Paijkull
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

222

JÖKILSA J AXARKtltDI.

hensigtsmæssige Klædningsstykke i et Laud, hvor man altid
skal færdes til Hest, og hvor man ofte er udsat for Storm,
Regn eller Snee. Men hvem er ikke en Slave af Moden?

Da vi skiltes fra Grinisstaöir, tog Bonden en Flaske
Portvin frem og bod os et Glas paa Falderebet, og viste sig saaledes
ogsaa heri som en Gentleman. Men denne Gaard ligger ogsaa
paa en Alfarevei, saa at han ikke har havt vanskeligt ved at
lære, hvorledes han skal tee sig, det vil sige, hvorledes Skik
og Brug er i de fornemmere Huse i Island.

Omtrent en Times Vei fra GrimsstaÖir flyder den store
Elv Jükulsä i Axarfirði, der har sit Udlob i AxarfjörÖr.
Den har sine Kilder paa Vatnajökull i Brede med Lagarfljót
og .fökulsä med Broen, som den kaldes, men har
styret sin Cours lige mod Nord langs en flad Dalsænkning i
den noislette, paa hvilken Grinisstaöir ligger. Den er en
af de ødeste Floder, man kan tænke sig. Vi nærmede os
den over eu ode, ufrugtbar Sandslette, og paa den anden
Side af dens snavsede, modbydelige Vand udbredte sig en
stor, kun magert bevoxet Sandhede, den saakaldte Mvvatns
öræfi, over hvilken vi nu skulde færdes. Vinden drev desuden
Taagen langs Jorden og Flodens Overflade, hvorfor jeg
forestillede mig, at den Alt indhyllende Taage bidrog til at
foroge Egnens Ode, ved at afskære Udsigten til de nævnte
Sandheder og det snavsetgraae Jökelvand, men man
fortalte mig, at Egnens Odhed traadte endnu mere for Dagen i
klart Veir. Her var da eu Egn, som man ikke kunde kalde
smuk, tnen storartet var den alligevel; thi hvorfra skrev
sig disse uhyre Sandmasser, som vi kom over og som
vi havde foran osY Jo, deels ere de Levninger fra den
gamle Jökeltid, de af Jökelerne sønderknuste Bjergoverflader
— hertil regner jeg de af os den foregaaende Dag tilbagelagte
Sandstrækninger og de nogne, gruusdækkede Fjeldrygge —
deels ere de dannede af vuleansk Sand, der udspyedes fra det
brede Vulcanbelte mellem Myvatn og Vatnajökull, om hvis
Na^rmelse jeg allerede var bleven paamindet af
Palagonit-conglomeratet i Dyinmagil, og om hvilket jeg strax paa den
anden Side af Jökulsá erholdt yderligere og mere ligefremme
Paamindelser, thi allerede der bestod Jordbunden af Lava, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:55:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sommeriisl/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free