- Project Runeberg -  En sommer i Island. Reiseskildring /
223

(1867) [MARC] Author: Carl Wilhelm Paijkull
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HKYKJA1H.I1>.

223

stak frem under Sandet, ug som siden ikke ferlod mig i
lang Tid.

Jökulsá befares med Færge, og Hestene maae selv
hjelpe sig frem over denne Kiv, ligesom over begge de
foregaaende. Man kunde see, at de havde en haard Kamp at
bestaae mod Strømmen og Bølgerne. Ikkun een Gang skal
man have redet over denne Flod, i det mindste i de senere
Tider. En Hestepranger fra Nord- eller Vestlandet, der
havde øvet sine Idrætter Ost for den nævnte Flod, var nemlig
af de forbittrede Bønder bleven eftersat lige hertil; da hau
nu ikke havde synderlig Lyst til at blive overtrumfet, især
da lians Samvittighed formodentlig ikke lovede ham nogen
synderlig Overbærenhed med hans Gjerninger, spillede han sin
sidste Trumf ud, red ud i Elven og kom ogsaa lykkeligt
over. Hans Forfølgere, der ikke fandt det raadeligt at
spille et saa høit Spil, vendte da slukørede tilbage. Vandet
i denne Elv kan undertiden, ved stærk Sneesmeltning i
Fjeldene, bruse frem med en saadan Fart, at Elvens Flade
hæver sig i Midten. Man kan derved danne sig en
Forestilling oni dens Kraft.

I Taageveir ankom vi seent om Aftenen til Reykjahlið,
en bekjendt Bondegaard ved Mvvatii, saa at vi i Øieblikket
ikke kunde betragte de interessante Punkter, vi i Stedets
Nabolag kom forbi. De bleve derfor Gjenstand for de
følgende Dages Udflugter. Disse Punkter vare Vuleanen
K rar la (udtales Krabla) og de saakaldte námar, eller
Svovlkilder og kogende Dyndkjedler, der findes i Egnen
sonderpaa. Man behøvede blot at lukke sine Øine op for
at see, at man befandt sig i en vuicansk Egn. Som jeg
allerede forud bar nævnet, ståk Lavaen frem hist og her
under Sandet, allerede ved Overgangen over Jükulsä; naar
man nærmer sig Námafjall ved Mývatn, gaae disse
Lavastykker over til sammenhængende Lavastrømme, det vil sige,
de ere iler ikke bedækkede med Sand, men bestaae af yngre,
ubedækkede »braun« uden Vegetation. Ligedan er det mellem
Námafjall og Mvvatn, ligesom ogsaa rundtom denne So.
Vulcaukratere ligge vistnok ikke ganske ved denne Vei, men
derimod tindes adskillige langs en vuicansk Revne, som gaaer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:55:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sommeriisl/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free