Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
en Aften, hun trængte til at tale med et roligt
Menneske, han maatte endelig komme i Ugens
Løb.
Han var alligevel den eneste i Milieuet, som
det beroligede at tale med.
Adda manglede Mod i Aar til at gøre
Springet ind i den nye Saison. Igen Frederiksgade,
Spilletimen Klokken ti, Formiddagsvisitter, Tur
paa Langelinie, Koncertpalais, det kongelige
Theater, Balnervøsitet, Aftenmelankoli med
Marmorkirkens tungsindige Eftermiddagsringning,
Opsvingsperiode med Tilbagefald og ny
Reaktion, denne evige Flod og Ebbe, dette op og
saa ned igen, og ny Rejseudvé, altsammen
taaget ind i en ubestemt Sørgmodighed, dette
sørgmodige, dvbt melankolske Drivhusliv under
Selskabets skraa Glastag.
Rigdommens Tragedie!
Og hun var for fornem en Natur til at søge
Selvforglemmelse i dette gængse københavnske
Veninderi, hvor man slog sig seks sammen for
at faa et nogenlunde helt Menneske ud af
Ensemblet. Saa gjaldt det da altsaa blot om at
slide Tiden igennem til næste Foraar og næste
Rejse.
Det, der var sket, gemte hun hos sig selv
som en bitter og besk Selvanklage.
Og alligevel følte hun, at denne flygtige og
blege Episode næsten var det eneste Indhold,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
