Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Giv dit legeme tjenlig næring i passende mængde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
Særlig hvis man har været vant til en sterkt
kvælstofholdig (eggehvide) kost, skal man være
forsigtig ved overgangen, og nden tvil er der i
denne henseende begaaet mange feil af vegetarer,
som altfor plndselig er holdt op med den ved
kjøddiæt rigelige tilførsel af eggehvidestoffe. Men
nesket er saa tilbøielig til at svinge mellem yder
ligheder. Fordi om meget eggehvidestoffe er
skadeligt, er det derfor ikke sagt, at ikke noget
er bedst!
Kulhydraterne, særlig frugtsukkeret (ikke saa
meget rørsukkeret), synes at høre til de lettest
fordøielige næringsmidler, og da de tillige tæller
de billigste fødemidler blandt sig, bør de udgjøre
hovedmassen af vor ernæring.
For at nævne et eksempel paa en sammen
sætning, som man kunde gaa ud fra ved egne
praktiske ernæringsforsøg, kunde man begynde
med 75 g. eggehvide, 50 g. fedt og 375 g. kul
hydrater. Regner vi fødemidler med 2/a vand,
saa svarer dette til ca. ld/2 kilo mad om dagen
med ca. 2300 cal. (efter prof. Rubners tal), som
kunde passe for en mand under normale forhold.
Mængden af føde, og forholdet mellem de
forskjellige stoffe, kan varieres inden vide græn
ser, kun bør man ikke spise mere end man treen
ger til at holde sin vegt konstant og føle sig
ved gode kræfter. Enhver maa seiv udfinde,
hvormeget han bør spise ved at støtte sig til
erfaringen, idet man ikke spiser mere til et maal
tid, end at man erfaringsmæssig ved at man vil
føle sig jmsitiv suiten til det næste. Mange for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
