Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Giv dit legeme tjenlig næring i passende mængde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
ning kan forandre sin smag ved selv-suggestion,
saa man kan bringe sig til at like ting som for
nnften anviser som gode. Man faar ikke blindt
stole paa instinktet, thi det kan være ledet paa
vildspor. Mange liar vist ræsonneret som saa:
„Da barn instinktmæssig liker sukker, saa maa
dette være naturligt og gavnligt for dem.“ Men
livordan er dette instinkt fremkommet? Instinktet
skriver sig fra den gode virkning af søde frugter
og græsarter (sukkerrøret), og disse er sikkert
meget gode for mennesket, særlig frugtsukkeret.
Men lieraf følger ikke at det kemisk rene rør
sukker er lige sundt som det naturlige, seiv om
instinktet paa grund af smagen siger saa. Suk
keret i frugter og plantesafter er noget ganske
andet end det kunstig udvundne.
Meningerne m. li, t. de bedste fødemidler er
meget delte. Det ligger udenfor dette lille arbei
des ramme at indgaa paa nogen diskussion om
dette vidtløftige tema. For at faa en oversigt
kan vi inddele de forskjellige meninger i klasser.
Som første klasse kan vi regne dem som
kun nyder saadan planteføde som kan spises raa,
altsaa væsentlig alslags frugt og enkelte rødder.
Disse gaar ud fra at der i den raa planteføde er
ophobet den største mængde energi, og at alslags
kogning og tilberedning betyder et krafttab. Som
bekjendt er mennesket den eneste skabning som
koger eller tilbereder sin føde og har herved
utvilsomt skaffet sig større variation i sine føde
midler, men om kogt mad er ligesaa sund som
ukogt er et uafgjort spørgsmaal og meget tvilsomt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
