Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Giv dit legeme tjenlig næring i passende mængde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
riget, indtager brødet lios os den fornemste plads
og det med rette, tlii det er et fortrinligt nærings
middel.
De forskjellige brødsorter varierer ikke saa
særdeles meget i sammensætning, de liolder oftest
7—8 % eggehvidestoffer, ca. 50 % kulliydrater,
ganske lidet fedt (oftest nnder 1 % og benimod
40 % vand.
Det snndeste brød er fiadbrød, knækkebrød,
skonrokker o. 1. haarde brødsorter. Disse er og
saa rigere paa næring, idet vandgelialten er langt
mindre (10—15 %)• Brød bør iallefald ikke spises
for ferskt og bør være bagt af mel, hvor klidet
ikke er frasigtet.
Grahambrødet og „kneipbrødetu er gode brød
sorter, som kan faaes i byerne. De tyske for
trinlige brødsorter „Steinmetz“ og „Simmonsw
brød kan man, saavidt jeg ved, ikke faa lier
endnu. Bedst bager man sit brød seiv, saa ved
man livad mel man faar; det lieldigste turde være
en blanding af finmålet rug- og livedegrøpe, hvis
man ikke vil forskrive „Steinmetzmelu.*) Mest
nærende bliver brødet naar man kan bage det
nden gjær eller surdeig. I udlandet bruges ad
skilligt af det saakaldte „luftede“ brød, livor der
er arbeidet meget luft ind i deigen som gjør
brødet porøst. Men det skal være noksaa vanske
ligt at lave det. Da melet let kan forfalskes
bruger en del at male sit mel seiv paa en liden
liaandkværn, og iallefald til grød er dette et over
kommeligt arbeide.
*) Af vasket korn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
