Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Giv dit legeme tjenlig næring i passende mængde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
Brødet er, som nævnt, et fortrinligt nærings
middel. Det er fattigt paa fedt, derfor bruger
man smør eller et andet fedtstof til det, og det
er da, særlig livis man dertil liar ost paa, rigtig
kraftig mad. Man overser saa let, at blot ca. 1/s
af kjød er næring, medens over 2/s af de forskjel
lige brødsorter er det.
De forskjellige kornsorter varierer ikke saa
særdeles meget i sammensætningen. Havren er
er en af de rigeste paa eggehvidestoffe og fedt
(resp. ca. 15 og 6 %), medens risen er fattigere
lierpaa (resp. 8% og V2 %)• Forøvrig bestaar
de af kulhydrater (havregryn ca. 65 %, risengryn
ca. 76 %) og resten, oftest 10—15 %, er vand.
Mais, hvede, rug og byg har en sammensætning,
som ligger mellem havrens og risens, hvoraf
maisen staar nærmest havren.
Med sin forholdsvis høie fedtgehalt turde
havren passe godt for de nordligere egne, og
brugen af valsede havregryn til grød synes at
være i sterk stigning. Desværre producerer vi
ikke nok havregryn, saa store masser indføres fra
Amerika og Skotland. Først i de senere aar har
man kunnet faa valsede norske gryn. Paa grund
af den høie fedtgehalt er havren udsat for at
harskne, og særlig vore norske gryn lider ofte af
en harsk smag. De udenlandske gryn under
kastes, saavidt jeg ved, en dampning som be
virker at de holder sig bedre. Havren hører til
de tyngre fordøielige kornsorter og egner sig saa
ledes bedst for folk med en kraftig fordøielse,
som den findes hos kropsarbeideren og i opveksten.
Henrik Lund: Ti bud. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
