Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Giv dit legeme tjenlig næring i passende mængde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
Hvede, rug og byg vil passe bedst for 30 til 45
aars mennesker, efter livilken tid man bør lægge
hovedvegten paa den letfordøielige ris. Hvor
sund og nærende nu end grød er, saa kommer
den dog ikke op mod brød, og granden hertil
er den, at man er tilbøielig til at tygge grøden
forlidet. Endnu værre stiller forholdet sig i saa
henseende for velling. Grød bør aldrig koges i
melk, slet ikke fersk melk. Enkelte klager over,
at de ikke kan taale risengrød, men dette kom
mer oftest af den kogte ferske melk, ikke af
risen. Den i handelen værende ris er oftest po
leret, hvorved vigtige næringsemner er taget bort.
Era udlandet kan man imidlertid forskrive upo
leret ris, som er langt sundere og mere nærende.
Ristede japanske ris føres i handelen, og de er
baade letvindte og gode, men de falder noget
dyre. I Østasien er risen hovednæringsmidlet, og
den fortjente at benyttes her langt mere end den
gjør, særlig af ældre folk.
Risen er bedst kogt. Den koges i saavidt
meget vand at der bliver noget at helde af, og
de enkelte gryn ikke klæber sammen. Koge
vandet maa naturligvis ikke slaaes bort, da det
indeholder vigtige næringsmidler; det kan bruges
til at koge anden mad i eller blandes i melk.
Lader man vandet koge ind saa bliver risen klis
set, men saadan er den ogsaa udmærket sammen
med frugt, og bær og melk. — Mange grødsorter
vinder i velsmag og næringsværdi ved at tilsættes
korinter.
Angaaende kogningen af korn og melspiser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
