Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - Vildanden - Paa Nationaltheatret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 Vildanden
saa maa vi med et suk indrømme, at for
denne vor egen tids nordmænd er vor digt*
ning en ligesaa lukket og overflødig bog
som det gamle testamentes profeter bør være
det for verdensstædernes børsjøder.
Men — opponerede vi nogengang spagt og
under forbehold og reverenser mod lægpræ*
dikantismen i det norske drama, tog vi altid
ordene i os igjen, naar nogen nævnte Vild*
anden. Mon noget norsk digterverk har
været beundret og elsket høiere! Dette var
jo Ibsen i en ny aabenbaring, Ibsen contra
Ibsen, digteren, som med en mægtig anspæn*
deise kaster moralisten af ryggen og baner
sin nye og vanskelige vei gjennem det men*
neskelige vildnis — alene. Ogsaa her lyder
røsten, men gjennem hvem? En stakkars
idealist, som forstaar sig paa livet omtrent
saameget som en hindu paa skøiteløbning,
holder med de store og kjendte ord det store
og kjendte krav frem for nogen stakkars med*
mennesker, hvis underordnede livsførsel ikke
har forlangt og ikke taaler at konfronteres
med idealerne . . . Hjalmar Ekdal er som et
individ i flokken ingenlunde daarligere eller
latterligere end hvemsomhelst. Men han blir
som folk flest baade daarlig og latterlig
ved at blottes paa moralistens dissektions*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
