Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - Vildanden - Paa Nationaltheatret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi Idanden 139
bord. Ak, der humser jo omkring paa sam*
fundets venlige mørkeloft saamange kaniner,
som føler sig og undertiden opfattes af andre
som bamser, fordi de har loddenheden til*
fælles med det mere imponerende dyr, men
hales de frem og peges de ud, falder dags*
lyset übarmhjertig ikke paa timandsvettet og
tolvmandsstyrken, men paa en stakkars be*
skeden forsøgskanin.
Der er ikke ét dunkelt punkt i Hjalmar
Ekdals vita. Vi fatter let, hvordan hans barn*
dom har formet sig mellem to tanter, som
forkjælede den smukke og lovende gut,
hvordan mange smaa selskabelige talenter
forskjønnede hans ungdom . . . hvordan fa*
miliekatastrofen, gamle Ekdals fengsling,
mildnedes for ham og glattedes ud af kjær*
lig deltagelse . . . hvordan han udvandt af
denne tragedie et livsopholdende moment,
noget saadant som en interessant bleghed, en
fortidlig skygge over sit indtagende ansigt
. . . Stryg ud og gaa videre, heder det i en
Strindbergsk tragikomedie . . . Hjalmar Ekdal
har Evnen til ogsaa at dvæle, som han siger,
ved tilværelsens natsider og dog gaa videre.
Selv hans magelighed udtrykker sig som selv*
overvindelse. Han er den typisk forkjælede
mandsperson. Hans udtryksform blomstrer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
