Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - Medea
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
Me de a
hersker, og hvor der dømmes efter love. Hun
som af elskov har brudt alle menneskelige
og guddommelige love, har sidst af alle no*
get at haabe af retfærdigheden. Hendes skyld
kan ikke sones ved passiv resignation i ulyk*
ken og straffen. Den er uoprettelig, den er
tragisk, fordi den driver hende til nye og for*
færdeligere forgaaelser. Det er det forhold,
at skyld yngler, og at brøden avler brøde,
den tragiske digter fremstiller. I stolt ydmyg*
hed forkynder han den strenge lov, at enhver
handling er et uløselig led i livsløbets lænke.
Den menneskelige frihed bestaar kun i er*
kjendelsen af denne nødvendighed. Selve den
antike forestilling om skyld er metafysisk og
udelukker det moderne spørgsmaal om viljens
frihed eller ufrihed. Helleneren var bevidst
fri, naar han fandt sin personlige vilje i over*
ensstemmelse med sit ophavs, sin slegts, sine
guders vilje. Vilde han i trods, var han sig
bevidst brøde og brud. Og naar den ældste
af tragikerne i sin mægtige trilogi udvikler
den tanke, at selve pieteten kan lede til den
dybeste tragiske konflikt: at Orestes maa for*
bryde sig, fordi han maa hevne sin far, skjønt
ofret for hans hevngjerning er hans mor, saa
fatter vi den store græske idé: at det at handle
11 - Ntfs Kjær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
