Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV - Asbjørnsen og Moltke Moe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 Asbjørnsen og 31 o It k e Moe
kjyrubræes; imilla brædde’n sig sjøl, og han
brædde staburfleske’ sit og slog det mætt med
skomakarpinner. Da’n va dau, va det eit
helt stabur etter’n fullt ta ult og samfængd
to og flesk og smør, som va mangfoldie aar
gammalt og saa traat og beskt som galle;
men stabure’ hadde’n spikre’ att og stængt
med ploglænkjer paa æille leier. — Ja, han va
rekti en rar kar den Pær’en, før ein gong,
mea gammellessman levde, kom’n aat hannom
og ga ’a ein hestsko te ferskmat. Han daue
da te slutt — men naaen udaue daue’n itte,
slekk som folk trudde.»
Ungdommen er ikke saa lykkelig at eie
tredie udgave af P. Chr. Asbjørnsens Norske
HuldreÆventyr og Folkesagn fra 1870, fordi
den forlængst er udsolgt og ikke i Moltke
Moes levetid vil blive gjenoptrykt. Teksten
der lyder (Asbjørnsen s. 69):
«Per Lunde gik ofte til Kirken, men han gik
aldrig ind, uden han var til Alters. Mens
Almuen hørte Gudsord, gik han om paa
Hestegaarden og snakkede med Hestene. Og
naar der var Altergang, smøg han ned i Lig*
kjælderen og sad der, til de andre kom frem
til Alteret, saa kom han frem, og naar han
havde nydt Sakramentet, gik han til Kjælders
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
