Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV - Asbjørnsen og Moltke Moe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180 Asbjørnsen og M oltke Moe
skrift som en sidste nødudvei. Asbjørnsen
forstod den sortekunst at gjengive talen og
foredraget uden at lade sig binde og forpligte
af ordlyden. Det er faafængt slid af Moltke
Moe og hans medarbeidere, naar de forsøger
at forbedre mesteren i den henseende. De
kommer fra en anden kant: fra videnskaben.
De indbilder sig, at det kommer an paa
akkuratesse. Det kommer bare an paa geni,
paa øre, paa uforklarligt instinkt: saa staar
skriften der som levende ord. De vil være
folkelige, og de gjør de norske folkeeventyr
vildfremmede for ni tiendedele af det norske
folk, medens et par universitetsdocenter til*
jubler dem sit bifald, fordi de mouillerede
lyde og andre snurrepiberier er kommet til
hæder og værdighed . . .
Moltke Moe, den lærde og elskværdige
professor, har villet imødekomme en suppo*
neret folketrang til en folkeligere Asbjørnsen.
Han har opnaaet at gjemme Asbjørnsen bag
et landskart over dialekter. Og det er ilde.
Vi maa nu alle drive dialektstudier og til*
egne os lærdom for at forståa vore gode gamle
eventyr. Og det er ilde. Asbjørnsens vel*
kjendte trinde figur forsvinder for os under
en fæl tatovering af dialekter. Og det er ilde.
Men naar lærde mænd paatager sig, hvad de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
