- Project Runeberg -  Tankebilleder /
106

(1900) [MARC] Author: Ellen Key Translator: Zelma Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   
Note: Translator Zelma Petersen is or might still be alive. Therefore, this work is protected by copyright, restricting your legal rights to reproduce it. However, you are welcome to view it on screen, as you do now. Read more about copyright.

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Livsbehov - Stilhed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i o 6 LIVSBEHOV.
tryk, der paatvinges det, desto nødvendigere bliver det
ogsaa, at dets Pulse arbejder i Febertakt, for at det kan
føle, at det lever.
Dybere Naturer lider imidlertid ved Bevidstheden
om at miste sig selv i Bruset af deres egen Sjæls stedse
rigere Mangfoldighed; i Trængselen af det Stof, Nu-
tidens Kulturliv sammenhober fra alle Kanter; under
Trykket af de store Krav, det moderne Samfund stiller;
under det daglige Arbejdes ustandselige Jagen.
Saadanne Naturer faar pludselig Hallucinationer af
en sval, grønklædt Klostergaard eller en Eneboerhytte,
gemt i den dybe Skov, af Ensomheden paa Fjeldvidderne
eller ved det aabne Hav. Men deres Ensomhedsbehov
nøjes i Reglen med disse Fantasibilleder, og de forsømmer
Lejligheden — naar den en sjælden Gang tilbyder sig —
til at skabe en Oase af Stilhed i Larmens Ørken.
Den, der virkelig tørster efter Ensomhed, kan dog
i de fleste Livsstillinger tiltvinge sig den under en eller
anden Form. Fra min Barndom mindes jeg Beretningen
om en Kvinde, der ved sit Giftermaal maatte flytte
fra en stille Skovbygd til en stor Stads og et stort
Hjems uafladelige Uro. Hun led dybt derved, lige
indtil hun begyndte at sidde stille en halv Times Tid
hver Morgen med et grønt Sjal over Hovedet 1 Saaledes
drømte hun sig tilbage til Stilheden i Skovene, — saa-
ledes samlede hun sin Sjæl i Ensomheden og kunde der-
efter med mild Ligevægt møde Dagens Møje og Besvær.
Havde vi blot Alle vort grønne Sjal, da blev vi
ikke saa let de hidsede og hidsende, de rastløse — og
derfor saa indholdsløse — Kulturtrælle, vi nu ofte er!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:57:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tankebill/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free