Note:
Translator Zelma Petersen is or might still be alive.
Therefore, this work is protected by copyright,
restricting your legal rights to reproduce it.
However, you are welcome to view it on screen, as you do now.
Read more about copyright.
Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Livsbehov - Skønhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LIVSBEHOV.
havde naaet sit Højdepunkt, — nødvendigt, at det var der,
hin mægtige Stemme lød, der forkyndte: at hele vor
Nutids Kultur er hjemfalden til Dommen og Døden,
fordi den ikke kan bestaa Prøven overfor Skønhedens
Lov og Personlighedens Evangelium!
Ruskin har i al sin Lære og Handling med al Ensidig-
hedens Styrke bekæmpet alle sin Tids Idealer. Og da det
er just ved Ensidigheden, at originale Tanker trænger
igennem, saa har Ruskin først foruroliget og derefter
grebet Tidens Bevidsthed. Denne har mere og mere
givet ham Ret i hans Grundprincip, det, at kun naar
hele Personligheden gaar op i Frembringelsen, skabes
det virkelig Skønne, — ligemeget om det, der
skabes, er et Stykke Husgeraad til Menneskets Hverdags-
brug eller en Katedral til dets Andagt. Man er begyndt
at indse, at Industrialismen har tilintetgjort Skønheden,
fordi man ikke har kunnet lægge Personlighed ind i
Fabriksarbejdet, og at desuden Maskiner og Arbejdsdeling
ødelægger Arbejdsglæden. At Industrialismen derfor lige
saa lidt kan skabe en skøn Tilværelse for den Arbejdende
som skønne Frembringelser af hans Arbejde. Og mener
man, med Ruskin, at Livets Bestemmelse er at danne
skønne, lykkelige og derfor gode Mennesker, da maa
man med ham forlange, at alle Arbejdsvilkaar skal om-
skabes saaledes, at ethvert Samfundsmedlem kan faa en
menneskeværdig Tilværelse og under sit Arbejde føle den
udøvende Kunstners Frihed og Glæde over den Gerning,
til hvilken han ofrer sit Væsens Kræfter.
Ved at bruge det Skønne som Værdimaaler har
stedse flere levende Sjæle — med Ruskin — maattet
underkende hele det moderne, industrielle Samfund og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
