Note:
Translator Zelma Petersen is or might still be alive.
Therefore, this work is protected by copyright,
restricting your legal rights to reproduce it.
However, you are welcome to view it on screen, as you do now.
Read more about copyright.
Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Individualitet - Selvhævdelse og Selvopofrelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 4 2 INDIVIDUALITET.
Dyder. Ligesaa uundværlige, ligesaa berettigede som disse
er Antikens eller den moderne Aands Ytringer af stolt Selv-
følelse, af hensynsløs Selvhævdelse, af Mod og Livslyst, af
Skaberglæde og Skønhedskærlighed, af fri Tanke og
dyb Skepsis. Og har man virkelig gennemtænkt denne
Tanke, da forlader man Troen paa Kristusidealet som
det absolute, fordi man indser, at saa længe Selvfornæg-
telse hæves til det højeste Ideal, og Selvhævdelse anses
for et nødvendigt Onde, for en Rest af Hedenskab —
saa længe naa’r man aldrig dertil, at Kristendommen
og Antiken virkelig gennemtrænger hinanden. To mod-
satte Anskuelser kan aldrig naa en harmonisk Enhed,
saalænge den ene af dem tages absolut. Først naar
hver især kun faar relativ Berettigelse og blot stykkevis
anvendes, først da kan Striden ophøre og Sammensmelt-
ningen begynde.
Desuden — hvis man kunde antage, at alle virkelig
naaede det højeste Ideal, Selvforsagelsen — hvem
skulde da tilsidst blive Genstand for Offervilligheden?
Naar alle Mennesker giver, hvem bliver der da til at
modtage ?
Selvopofrelse kan ikke opretholdes som det i
alle Tilfælde og til alle Tider højeste Ideal uden ved
Hjælp af den ubevidste, men i Erfaringen meget dybt
begrundede Forudsætning: at det bestandig kun bliver
meget Faa, der konsekvent efterlever det. Thi uden
denne Forudsætning maatte man snart komme til at
indse, at den Tilstand ikke kan være den ideale, der
— om man virkelig naaede den — enten vilde stille
hele Menneskeheden med udstrakte, givende Hænder og
ingen Hænder fremrakte for at modtage, eller ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
