Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fjerdepart af Raadhuset (se S. 542), et Sprøjtehus, omtr. 75 Td. Ld. af
Store Ladegaards Jorder i Slaglille Sogn (se Noten S. 542), en Markedsplads
paa omtr. 1½ Td. og omtr. 3½ Td. Ld. (Lillemarken) i Slaglille
Sogn.
Byens Politikorps bestaar af 3 Politibetjente, Brandkorpset af 1
Brandinspektør, 12 Assistenter, 27 Straalemestre og fast Mandskab (5
Sprøjter); mødepligtige ere 200 Mand.
I Banken for Sorø og Omegn (oprettet 19/11 1895) var Aktiekapitalen
50,000 Kr., og 30/4 1896: Folio og Indlaandskonto 184,066, Vekselkontoen
112,292 Kr. — I Sorø Spare- og Laanekasse (opr. 31/10
1867) var 31/3 1896 Sparernes samlede Tilgodehavende 1,541,246 Kr.,
Rentefoden 33/5 pCt., Reservefonden 108,176 Kr., Antal af Konti 3902.
I gejstlig Henseende udgør Sorø By et eget Pastorat med Landdistriktet.
Sorø Kirke tilhører Akademiet, der bidrager 600 Kr. og nogle Favne Brænde
aarl. til Kommunens Skolevæsen.
Sorø By hører til 2. Landstingskreds og Sorø Amts 2. Folketingskreds,
for hvilken den er Valgsted. Den hører under Slagelse
Amtstuedistrikt og Sorø Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har
et Apotek. Den hører tillige med Landdistriktet til 2. Udskrivningskreds’
59. Lægd og er Sessionssted for Kredsens 44.–59. og 286.–289.
Lægder.
Sorø danner tillige med Ringsted og Slagelse eet Toldsted;
Toldforvalteren bor i Slagelse, men paa Sorø Banegaard er der en
Toldekspedition. Ved Postvæsenet er ansat en Postmester (og 2 Ekspedienter),
Telegrafstationen har en egen Bestyrer. Sorø er i Telefonforbindelse
med Kjøbenhavn og Byerne paa Sjælland.
Paa den vestsjællandske Jærnbane (se nærmere under Roskilde og
Korsør) befordredes der i Driftsaaret 1895–96 (Finansaaret) til Sorø 53,673
og fra Sorø 53,442 Personer; Totalvægten af Gods, Kreaturer osv. var s.
Aar ankommet til Sorø 424,441, afgaaet fra Sorø 231,142 Cntr.
Historie. Sorø (Soer) By skylder sin Oprindelse til Klosteret, hvis store Rigdom,
mange Beboere og udstrakte Bygninger alt tidligt gave Udkomme for handlende og
Haandværkere; men den blev aldrig nogen stor By, da intet kunde bidrage til at
give den selvstændigt Præg; den voksede op i Klosterets og senere Akademiets
Skygge og naaede ikke uden for denne. Først fra 17. Aarh. regnes den som Købstad,
men hvornaar den har faaet sine Privilegier, vides ikke. I den nyere Tid har den
saa at sige delt Skæbne med Akademiet; som det gik op og ned med det, gik det op
og ned med Byen; 1672 havde Sorø 528, 1769, 529 Indb. I 19. Aarh. har den dog
udvidet sig en Del, særlig mod N. langs Sorøstræde og efter Jærnbanens Anlæg i
Retning af Stationen. Det er dog et Spørgsmaal, om Jærnbanen har gavnet Byen[1].
I Sorø ere bl. a. fødte: Jens Schelderup Snedorff, 1724, Sønnen Fr. Snedorff,
1761, og Chr. Molbech, 1783.
Litt., se S. 564.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
