Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sorø Kloster, Kirke og Akademi.
 |
| Vignet |
I de urolige Aar ved Midten af 12. Aarh. lagdes Grunden til
Sorø Kloster. Det var Ærkebiskop Absalons Fader, Asser
Rig (Ryg), som med sine Brødre, Toke og Ebbe, fattede Planen
til denne Stiftelse , og Stedet til den blev udset paa Assers
Ejendom, den af skovkransede Indsøer omgivne Soer Ø (se S.
541). Gunstigere Plads for et Kloster lod sig næppe tænke, og dog fik
den unge Stiftelse i Begyndelsen megen Modgang at bestaa. Asser, der med
sin Hustru Inges Samtykke havde indgivet sig i Klosteret, overlevede kun
13 Dage Indvielsen af den lille Stenkirke (omtr. 1151), og i ham mistede
Klosteret sin bedste Støtte. Den første Forstander, en fra Odense indkaldt
Prior Thomas, tænkte mest paa egen Fordel, og ved de to følgende Priorers
lige saa slette Bestyrelse var Klosteret bragt sin Undergang nær, hvis det
ikke havde fundet en ny Velynder i Absalon. I Stedet for Benediktinermunkene,
der først havde befolket Klosteret, indførte Absalon Cisterciensermunke,
som han omtr. 1161 hentede fra Esrom, og samtidig indviedes Sorø
Kloster til Jomfru Maria og omdannedes til et Abbedi; 1182 fik Klosteret
paveligt Stadfæstelsesbrev. Sorø blev saaledes en Datter af Esrom, men
det overfløj snart Moderstiftelsen i Rigdom og Anseelse; det blev
overhovedet Landets fornemste Cistercienserkloster og Moder til Aas Kloster
i Halland og Knardrup (se S. 159). Grunden til dets store Besiddelser
lagde Absalon ved at skænke det Bispetienden af flere nærliggende Sogne,
Tredjedelen af det Offer, der bragtes ved den hellige Margrethes Grav i
Vor Frue Kirke i Roskilde (se S. 306), Landsbyen Toaker i Halland med
Agre, Enge og Skove, hvorfra der kunde hentes Tømmer til Klosterets
Bygninger, Slagelse, Gaarden Holbæk med nogle vedliggende Smaabyer, Lynge
m. m.; desuden gav han i sit Testamente Klosteret største Delen af sin
Fædrenearv. I Absalons Fodspor traadte mange andre; Roskildebisperne
overlode Klosteret bl. a. flere af Omegnens Kirker (f. Eks. Lynge og Alsted
Kirker), og adelige og uadelige gav det Penge og Jordegods. Saaledes gav
Esbern Snare, der sammen med Absalon af Munkene blev nævnt som „Klosterets
Grundlægger“, Klosteret 1170 Landsbyerne Bjærgby og Bromme m. m.;
tillige testamenterede han det sin halve Boeslod, det meste, man efter sin
Død maatte bortgive. Fru Ingeborg af Kalundborg skænkede det 1250
Halvdelen af Ørslev og sin Gaard i Bringstrup; to andre Gaarde i Bringstrup
fik Klosteret 1233 og 1284. Til flere Gaver knyttede der sig en Forpligtelse
til, at Giverne skulde begraves i Klosterkirken, erindres i Vigilier og
Messer, eller at Munkene visse Dage skulde beværtes med rundelige Maaltider
(1315 fastsætter Christoffer af Halland, senere Christoffer II, som en af
Betingelserne for Ydelsen af Sundby til Klosteret, at dets Medlemmer 4
Dage aarl. skulde trakteres med adskillige Retter). Hvad Klosteret saaledes
fik af Jordegods, laa ganske vist spredt og undertiden langt borte, men ved
fordelagtige Mageskifter blev det efterhaanden mere samlet. Et af de største
Mageskifter afsluttede Abbed Niels Clemensen 1414 med Roskilde
Domkapitel, hvorved han bl. a. skaffede Klosteret Bjernede Gaard med
Tilliggende, forskelligt Gods i Pedersborg o. a. St., samt de 4 Kirker i Broby,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0574.html
