Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
533
Sorø Amt.
blev kronet og salvet samtidig med, at hans Stamfader Knud Lavard blev skrinlagt
i Kirken; 21/7 1171 gav Biskop Absalon den sjællandske Kirkeret i Ringsted; 12/U
1329 sluttede Christoffer II, efter at være vendt hjem fra sin Landflygtighed, et Forlig
med Johan den Milde; paa et Mode i Ringsted St. Knudsdag 7/1 1349 gjorde Vald.
Atterdag Regnskab for Anvendelsen af de oppebaarne Skatter; og endelig bleve
Kongerne i Middelalderen sædvanlig hyldede her paa Sjællandsfarernes Landsting
for denne Provins (den sidste, der modtog Hylding i Ringsted som Tronfølger, var
Chr. IV 10/7 1584). Hvad der ogsaa bidrog betydeligt til Byens Anseelse, var
Benediktinerklosteret, der anlagdes under Svend Estridsen (se S. 571), og i hvis Kirke, der
senere blev Byens Sognekirke, efter at dens egen Kirke var bleven nedlagt efter
Reformationen, en af Danmarks mest afholdte Helgener, Knud Lavard, blev skrinlagt.
Ringsteds ovenfor nævnte Sognekirke hed St. Hans Kirke og laa mod S. 0. i
Byen, hvor nu Anlægget paa den gamle Kirkegaards Plads findes (ved Teknisk Skoles
Opførelse for nogle Aar siden søgte man forgæves efter Fundamenterne). Den nævnes
tidligst i et af Roskildebispen Peder Sunesen († 1214) udstedt Dokument, ved hvilket han
lægger St. Hans Kirke til Ringsted Kloster. Ved kgl. Brev af 6/6 1571 blev Sognefolket
henvist til Klosterkirken, og det befaledes, at St. Hans Kirkes Tiende og Rettigheder
skulde henlægges til Klosterkirken, ligesom dens Inventar skulde henflyttes dertil.
Kort efter er vei St. Hans Kirke bleven nedbrudt*). If. Resens Atl. skal der desuden
ved den nordre Ende af Nørregade have ligget et St. Gertruds Kapel eller Hospital.
Endvidere hørte til Ringsted i Middelalderen et St. Jørgens Hospital for spedalske,
der allerede nævnes 1261 og efter Reformationen vedblev at bestaa som Fattighus. Paa
middelalderlig Vis skaffede dette sig en Del af sine Indtægter ved at sende en
Termins-broder ud i Omegnen for at sammentigge Almisser, ligesom dets Forstander eller
Terminsbroderen mødte op med en Pengebøsse, hver Gang en fremmed Adelsmand
gæstede Byen. Ved Slutn. af 16. Aarh. klages der over Hospitalets slette Forfatning;
Kapellet, hvori Lemmerne havde deres Bolig, var nedfaldet, Kirkegaardsmuren afbrudt
osv. Paa Ringsted Klosters Befalingsmand Låve Becks Foranstaltning blev det udbedret
og atgav nu indtil sin Ophævelse i 1631 Bolig for 4 fattige, vanføre Kvinder.
Derefter blev Godset lagt til Vartov i Kjøbenhavn, mod at Ringsted fik Lov til at
belægge 4 Senge heri. Gaard og Kapel vare nedbrudte paa Resens Tid; men en
Ejendom, der rejstes paa Grunden, bærer endnu Hospitalets Navn (se H. F. Rørdam,
i Kirkeh. Saml. 3. R. III Bd., S. 474). — Ringsted har ogsaa haft en Latinskole,
der blev ophævet 1739 (se S. 566).
1 den nyere Tid gik det tilbage for Ringsted. Klosterets Ophævelse bidrog meget
dertil; og de hyppige og voldsomme Ildebrande, der have hærget den ligesom de
andre danske Byer, have gjort deres. Saaledes bçrettes om en stor Ildebrand 1534;
1551 udgik der Kongebrev til Abbederne i Ringsted og Soro, at Borgerne skulde
have Hjælp fra Klostrenes Skove, da Ringsted for en stor Del var brændt, og
Borgerne havde beklaget sig over ikke at kunne faa Bygningstommer; 20/6 1 693 brændte
største Delen af den „fattige" By (Bircherods Dagboger, S. 271); 16/8 1747 brændte
en stor Del af Byen, og endelig 21/6 1806 lagdes den halve By tillige med en Del
af Kirken i Aske (om de to sidste Brande se Kirkeh. Saml. 4. R. II Bd., S. 751).
Aar 1672 havde Byen 700, 1769 703 Indb.
Litt.: Laur. Olufsen Kock, der var Rektor ved Latinskolen fra 1666 og senere
Provst i Arts Herred († 1691; se S. 476), har udgivet „Ringsteds Beskrivelse", en
Topografi paa Vers (i Rahbek og Nyerup, Bidr. til den d. Digtekunsts Hist., III, S.
106). — Fremmede Tropper i Sjæll. 1807 og 1808, i „Museum", 1893. I, S. 234 fl.
— Se i øvrigt om Litt. S. 580.
Rey er sen (Beskr. over St. Bendts Kirke, S. 9) siger, at den forst blev nedreven 1766, o t i
tæller, at det var en Bindingsværksbygning uden Taarn; i Resens Atlas findes ingen Kirk
den af Reyersen omtalte Bygning har vei kun været et alm. Ligkapel, da han selv i iger at
det kun benyttedes til at holde Ligprædikener i (se Leffler, Udsigt osv. S. 182). Ber< tnmö n
om Branden 1747 i Kirkeh. Saml. 4 R. II Bd. tyder heller ikke paa, at der har været nc cn
Kirke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
