Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ringsted.
571
Ringsted Kloster og Kirke.
il Danmarks ældste Munkeboliger hører Benediktinerklosteret
i Ringsted, indviet til Jomfru Maria. Dets Grundlæggelse falder
allerede under Svend Estridsen, om det end først 1081 eller
1082 blev fuldført af Roskildebispen Svend Norbagge, hvem
Æren for dets Stiftelse rettest tilkommer. Om Klosterets Skæbne
i den ældste Tid haves saa godt som ingen Efterretninger; det var først,
da den myrdede Knud Lavard var bleven bisat i Klosterkirken, at det ret
flk Plads i Historien, og til Minde om ham kaldtes det undertiden St.
Knuds Kloster. Saa snart det rygtedes, at der skete Jertegn ved Knud
Lavards Grav, lod hans unge Søn Valdemar sammen med Svend Eriksen 1146
Liget optage og trods Ærkebisp Eskils Indsigelse henlægge i et Skrin til
Beskuelse for Folket og til Helgentilbedelse. Samtidig indsattes en ny Forstander
for Klosteret, og dette omdannedes til et Abbedi, medens det tidligere kun
havde været styret af Priorer. Valdemar I staar i det hele som en anden
Grundlægger af Ringsted Kloster, hvis Rigdom og Magt han betydeligt
forøgede. Fra tidligere Tid havde Klosteret dog ikke faa Besiddelser. Erik Emune
havde saaledes 1135 givet Munkene 10 Mark af Byens Midsommergæld at
oppebære aarlig til deres Klæder, endvidere 6 Bol paa Sjælland og Halvdelen
af Ringsted Lund, og Svend Eriksen (Grathe) havde 1148 hertil føjet
This-lund, hele Midsommergælden af Ringsted og Ret til i Høsten at kræve
Dagværk af Borgerne. Nu berigede Valdemar I Klosteret med Hov Kirke i
’Halland og senere (1164) med en Del af Ringsted Mark, en Gaard i Lynge og
en i Bjerre, et Bol i Benløse og et Par paa Møen; omtr. 1170 kundgjorde
han, at enhver, der gav noget af sin Hovedlod til Ringsted Kirke, skulde
være fri for al kgl. Tynge, og 1177 lagde han til Klosteret Halsted Kirke
paa Laaland. Det var ligeledes Valdemar, hvem Ringstedmunkene især havde.
at takke for, at deres Kirke kom til at gemme en kirkelig anerkendt Helgen,
idet han hos Paven opnaaede Knud Lavards Kanonisation. Efter den
højtidelige Skrinlæggelse St. Hansdag 1170 (se S. 573) havde Ringsted Kloster
mere end før Fordel af Pilegrimsrejserne til Helgenens Grav. Ogsaa den
stærke Tilstrømning til et til St. Knuds Ære opført Kapel i Haraldsted (s.
d.), ved hvilket en Munk fra Ringsted stedse opholdt sig for Afladshandelens
Skyld, bidrog til at forøge Klosterets Velstand.
Hvad Valdemar havde begyndt, fortsatte andre. Saaledes tillagde Absalon
Klosteret to store Pengeindsamlinger, det saakaldte Knuds-Skud fra hele
Sjælland og Marie-Skuddet fra Sjællands Vester- og Middelsyssel. Bisp
Peder Sunesen skænkede det St. Hans Kirke i Ringsted og Benløse Kirke,
og Bisp Oluf Kværkeby Kirke (1309). En betydeligt medvirkende Grund
til Klosterets Magt var, at dets Kirke blev Hvilested for de danske Konger
og Dronninger lige fra Valdemar I, der havde bestemt at gøre den til et
Monument for sig og sin Slægt, og Dronning Sophie og med enkelte
Undtagelser til Erik Menved og Dronning Ingeborg. Derefter bleve vei Sorø
Klosterkirke og senere Roskilde Domkirke foretrukne, og Ringsted Klosters
egentlige Storhedstid var forbi; men det vedblev stedse at nyde megen
Anseelse. Efter - Valdemar Atterdag modtog det 50 Mark i hvid Mønt mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
