Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
346
Og pludselig ramtes han og Violinen sang
højere - af en eneste Tanke:
Kan Du naa mér, Jens Lund.
Og i næste Nu vilde han sé sé dérud
og kunde ikke og spillede videre . . .
hyllet ind i sine egne Toners lid, som stod
han paa et lysende Baal.
Det var forbi. Hans Liv havde siddet i
hans Hænder.
Han havde nede i Rummet kastet sig i en
Stol.
Erik kom ind og stod foran ham. Han var
helt bleg i Ansigtet.
Er Du blevet saa stor? sagde han og
der hang et Par Taarer i hans Øjenvipper.
Ja, sagde Joán: iaften spillede jeg for at
sejre.
—• Er det Hurra, de raaber? sagde han og
af Træthed smilede han, næsten som et lille
Barn.
Dernede dundrede de og raabte de og tram
pede de.
Kom, kom, raabte Haacke
Joán var derinde.
Dér sad hun — som før, som om hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
