Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
347
siet ikke havde rørt sig, med bøjet Ansigt.
Jo, Handskerne havde hun taget af. De blot
tede Hænder laa foldede. De var ligesaa blege
som hendes Ansigt hendes lille Ansigt.
Joán var ude igen.
Kom, kom, raabte Haacke.
Nej, nu vil jeg ikke mer, sagde Joán,
der stod paa Scenegulvets Rand ved Siden af
Erik.
Og Holstein sagde:
Det var skønt, du, og endnu betaget lagde
han Haanden ind om Joáns Liv, trykkende ham
ind til sig et Nu, som kunde han have været
en Kvinde.
Champagne Alex, raabte Joán og lod sin
Haand glide hen over Eriks Haar.
Nu skal vi drikke med Formanden.
Døren blev lukket op. Men det var Hr.
Jensen, der kom. Han bar en stor Bakke, fuld af
Blomster, mens han snoede Overkroppen som
en Slange.
Nej, hvor den er smuk, sagde Joán og
løftede en Buket af Orkidéer op imod sig.
Ja, den er s’gu køn, sagde Holstein,
næsten i en Studsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
