Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
denne Verdeii, en Verden, der, som Skriften siger, ligger i
det Onde, han maatte blive misinodig over, at Gud ikke
lader sig meerke med Noget. Men troer Dit derfor, Gud
har forandret sig, eller er dette, at han ikke lader sig mærke
med Noget, det mindre Forfærdelige, naar det dog er vist.
at han er evig uforanderlig? Mig synes det ikke saa. Be-
tamt det dog, og siig da, hvilket er det Forsardeligste, enten
dette: den uendelig Stakkem der- traet af at lade sig spotte,
reiser sig i sin Magt og knuser de Gjenstkidige -— det er
forfærdeligt, og saaledes fremstilles det ogsaa, naar der tales
om, at Grid ikke lader sig spotte, og der da vises hen paii
Tider, hvor hans Straffedomme tilintetgjorende gik over
Slægteir; men er det dog egentligen det ForfxrrdeligsteZ Er
dette ikke det endnu Forfærdeligere: den uendelig Stakke, der
— evig uforanderlig! —— sidder ganske stille og seer, uden
en Mines Forandring, nasteit som var han ikke til, medens
dog, saa maatte den Uietfardjge vel klage, lisandhed har
Fremgang, har Magt, Vold og Uret seirer og endog saa-
ledes, at selv en Bedre kaii fristes til at mene at maatte
beuytte Lidt af de samme Midler, hvis der skal være Hatib
om at udrette Noget for det Gode, saa det er som spottedes
han, han den uendelig Stakke, den evig Uforanderlige, som
dog hverkeii lader sig spotte eller forandre —— er dette ikke
det Forfardeligstek Thi hvorfor· troer Dit vel, han er saa
stille? Fordi han veed med sig selv, at haii er evig ufor-
anderlig. Cri, der ikke var evig sikker paa sig selv, at han
er den Uforanderlige, han kunde ikke holde sig saaledes stille,
han reiste sig i sin Magt; men krui den evig Uforanderlige
kair sidde saaledes stille. Han giver Tid, det kaii han ogsaa,
haii har Evigheden, og evigt er han uforanderlig; han giver-
Tid, det gjvr han med velberaad Hil, saa kommer der et
Evighedens Regnskab, hvor Intet er glemt, ikke eet eneste af
de utilborlige Ord, der bleve talte, og evigt er haii uforan-
derlig. Dog det kaii ogsaa vare Barmhjertighed, at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
