- Project Runeberg -  Guds Uforanderlighed /
15

(1855) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

saaledes giver Tid, Tid til Omvendelse og Forbedring; men
frygteligt, hvis denne Tid ikke benyttes saaledes, thi da
maatte Daarligheden og Letstndigheden i os hellere onske, at
han strax var ved Haanden med Straffeir, end at han saa-
ledes giver Tid, lader som Ingenting og dog er evig ufor-

anderlig. Sporg en Opdrager — og vi ere dog Alle i
Forholdet til Gud mere eller mindre Vorri! — sporg Den,
der har havt med vildfarende Mennesker at gjore — og

enhver af os bar dog idetmindste een Gaitg været vildfaren-
de, er det i længere eller kortere Tid, med storre eller min-
dre Mellemrum — og Du skal hore, han vil sande, at det
er en stor Hjælp for Lelsindigheden eller rettere for at for-
hindre Letsindighed — og hvo turde sige sig ganske fri for
Letsindighedl — at Straffens Lidelse om muligt folger i
samme Nu som Overtr«ædelse11, saa den Letsindiges Hukom-
melse vænnes til at huske Straffeii samtidigt med Skylden.
Ja var det saa, at Forvildelse og Straf stode saaledes i
Forhold til hinanden, at man, ligesom paa et dobbeltlobet
Skydevaaben, trykkede paa een Fjeder, og i samme Nu man
greb det forbndne Lystelige eller forskyldte Forvildelse11, i
samme Nu fulgte Straffen: jeg troer Letsindigheden vilde
vogte sig. Men jo længere Tid mellem Skoldeii ozr Strerss
fen (hvilket i Sandhed forstaaet udtrykker Maalestokfen for
Sagens Alvor-J, jo mere frisiclide for Letsindighed, som kunde
maaskee det Hele blive glemt, eller Retfærdigheden selv maa-
skee forandre sig og til den Tid faae ganske andre Begreber,
eller som vilde det dog idetmindste være saa længe sideii det
skete, at det vil vær·e umuligt at fremstille Sageii uforandret.
Saa forandret Letsmdighedeu sig, og ikke til det Bedrez saa
bliver Letsindigheden tryg; og naar saa Letsindigheden er
bleven tryg, saa drister den mere, og saa gaaer Aar efter
Aar — Straffen udebliver, og Glemsel indtræder, og atter
udebliver Straffen, men m) Forvildels·e udebliver ikke, og
den gamle Forvildelse er nu blevet mere ondartet; og saa er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:00:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/uforanderl/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free