Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jans julaften - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
Han grep om begge hendes haandledd og la sit
ansigt indimellem hendes behanskede hænder.
„Du kan da vel begripe," hvisket han, „dette er
ikke noget som er hændt .med min vilje. Jeg vet
da vel selv, hvor meningsløst avsindig det er —."
Uni stod litt. Da opdaget hun at manden graat.
„Ja Vegard, det er meningsløst," sa hun sagte.
„Hvis du virkelig har kunnet faa dig til at tro,
du er forelsket i en halvgammel kone med en stor
ungeflok —."
Han rev hodet til sig:
„Forelsket — forelsket!" Vegard jepte ordet ut.
„Du vil ikke skjønne—. Tror du jeg vilde ta det
saa høitidelig, hvis jeg trodde jeg var forelsket. Du
kan da begripe, det har jeg trodd saapas mange
ganger og opdaget at jeg maatte tro omigjen —.
Jeg tænker jeg vilde bare syntes det hadde været
moro, om jeg var blit forelsket igjen —.
Jeg kan ikke forklare, hvad jeg føler for dig,
Uni, eller hvorfor det gjør mig saa grænseløst trist.
Det er ikke fordi du ikke kan være med i min
fremtid — jeg sørger over de aar som er gaat uten dig
— over alt det som kunde været —
Jeg tænker paa at dig har jeg kjendt som barn
og som pur ung pike —.
Jeg synes du er det menneske som jeg har likt
bedst. Jeg vilde ha likt at elske dig. Jeg har —
hat kjærlighetsforhold, og jeg har likt kjærligheten,
men ikke — det andet menneske. Men naar du
selv sier du er halvgammel, saa er det som det gjør
vondt i mig av længsel efter — efter at det var mig
du var blit det sammen med. Jeg vet at jeg vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
