Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jans julaften - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
likt livet og jeg vilde været glad og taknemlig for
de dagene som gjorde os til det —.
For jeg skal si dig, at med livet mente jeg
igrunden altid de store ting og følelser som jeg selv
visste, at jeg var for liten og ubetydelig til at
eie. Jeg har følt mig som en liten elendig lakeifigur
i vældige forgyldte saler. Meu jeg vet at du kunde
faat mig til at forstaa, før det var blit forsent, at
livet kan rummes i en stue, hvor to mennesker
sitter sammen og de store glæder og de store sorger
kommer indom som ens omgangsvenner. Jeg er
sikker paa at du er av de mennesker som kan gjøre
livet slik —"
De sitter nær ved hinanden paa en bænk nu, og
høstkveldens skumring svøper sig om dem.
„Du tar saa feil av mig, Yegard," sa hun sagte.
„Jeg er ingenting av alt det du tror. Jeg er bare
et litet menneske som føler mig noksaa raadvild
sommetider — selv om jeg kanske har en skarve
smule stolthet, saa jeg forsøker ikke at vise det."
Yegard tok hendes haand og strøk den:
„Jeg vet nok Uni at du har ikke faat saa meget
lykke som du kunde forvalte —.
Husker du et eventyr om en fisker som fandt
svanehammen til en jomfru og gjemte den og
dermed fik han hende i sin magt. Og de blev gifte
og fik barn, og hun var god og snil og flink, saa
fiskeren var svært fornøiet. Han la vel ikke merke
til hun var trist og længselsfuld ofte — han bare
saa hun var stillere og finere end de andre
fiskerkonerne der paa stranden. Jeg tænkte paa det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
