Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Waage - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212:
— Nei det er netop vakkert slik, tænkte hun,
da hun sat ved vinduet i den lumre,
plyschlug-tende kupe. Utenfor gled fjorden og øerne og
haverne forbi i sommernattens lyse dæmring.
Det er naturen. Gg lykken er at bøie sig for
naturens vilje med os. La den faa ret — tilslut.
Dette er bedre. Dette er godt.
Ja det er bedre, vakrere end det jeg hadde
villet. Hvis jeg i det hele har visst, hvad jeg vilde.
Gaa langsomt, gi litt og litt efter veien før jeg
gav alt — nippe og nippe til lykken en stund,
før jeg tok det dype, fulde drag.
Saan hadde jeg visst tænkt. Paa bunden av mit
hjerte har jeg vel villet længe at dette skulde ske
— tilslut. Men maaten det skulde ske paa —. Aa
det var bare fordi jeg har levet saa længe i
forhold hvor en blir ræd og liten og fattig, at jeg
hadde villet tigges en stund først — at jeg ikke
syntes — efterpaa — det skulde kommet slik straks.
Men det skulde, det skulde det netop, blev hun
vet at motsi en liten skuffet følelse inde i sig.
Det var livet og lykken der kom i et stormstøt og
hvirvlet os sammen —- og gav os vor ret.
Fredrik stod svær og lysklædt under
stations-lampen.
„Hvor i alverden har du været saa længe —
jeg har ventet dig med hvert tog —"
Harriet begyndte at gaa og svarte ikke straks.
Hun tænkte først at nævne en veninde. Men saa
faldt det hende ind, kanske han hadde ringt op
til nogen av dem og spurt efter hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
