Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Waage - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213:
„Jeg har spist aftens paa Frognersæteren," sa
hun. Det kom over hende som en inspiration.
„Jassaa — med hvem da?"
„Jeg var alene." Hun smilte. Hun saa
pludselig det hele for sig, og hun gav sig til at fortælle,
litt aandeløst og heftig:
„Jeg længtet saan efter at se skogen. Saa faldt
det mig ind at ta ditop. Du kan tro der var
vidunderlig — aldeles blaat av de store blaa violerne
indover skogbunden og granerne ganske lyse —
lysegrønne av de nye skuddene. Og maaltrosten
hørte jeg og —"
„Ja du faar noen rare indfald undertiden du,"
sa Fredrik. „Kunde du ikke varskudd mig da, saa
hadde jeg blit med —"
Harriet smilte litt i mørket. Hun husket paa det
lille rare stedet i Møllergaten, hvor hun og
Henning hadde spist vonde smørbrød og drukket noget
gyselig the — mellem forunderlige skummelt
utseende personer som ikke tok notis av deres
aapen-lyse forelskelse.
„Jeg var opom Iris ved halvfemtiden og saa efter
dig," sa Fredrik, „men de sa, du hadde ikke været
der —"
„Nei jeg var bare indom et konditori — jeg rak
ikke at spise ordentlig middag, skjønner du."
„Det er forresten en god ide," sa Fredrik
pludselig. — „Skal vi ta ditop engang til uken og spise
— gaa litt i skogen efterpaa. Det er længe siden
jeg har været der jeg og nu. — Yi kunde kanske
faa med os Engelstads," sa han spagt, da hun ikke
svarte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
