Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
sykes haabløse tungsind. Saa hadde han gaat
taus og hørt paa - i avmægtig længsel efter at
længes som hun. Mens de gik hjemover, glippet
skyteppet langs himmelranden, solen steg ned under
den graa kant og dens lave gyldne straaler syntes
han randt over hende som en daab. Da de
komind i hendes stue, var den fuld av lys, og
mens de sat der, hun ved vinduet midt i’ sol.
skinnet, han borte i skyggen paa kanapeen, hadde
han git efter for en pludselig indskytelse og for*
talt hende det samme, han hadde fortalt sin bror
denne nat.
Da han sluttet, hadde de sittet stille en stund.
Ind av de aapne vinduer strøk vaarluften, med
lugt av fugtig støv fra gaten, med stemmer av
barn, som lekte og ropte. Pludselig hadde hun
reist sig. Hun kom bort til ham, tok hans hode
mellem begge hænder og kysset ham, først paa
panden og saa pludselig paa munden.
Hun talte ikke, og ikke han heller. Han lot
sig gli ned paa gulvet foran hende og laa der
knælende med hodet ind mot hendes hofte.
Saa hørte han at fru Wegner satte nøklen i
entrédøren, og han reiste sig fort op.
Roses mor kom ind, sa godaften og spurte om
han var kommet for at bli til te. Torkild sa nei,
tak, han maatte hjem og læse. Men han visste
neppe seiv, hvadfor ord hans læber formet. Som
et syn utenfor tid og rum, som et tegn for hele
sit liv, saa han de to kvinder, som stod ved siden
av hinanden i det skumrende værelse — den ene,
som han hadde elsket gjennem hele sin barndom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
