Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
regner ikke det at jeg er paa kontor — men naar
de aldrig har villet la mig lære no ordentlig, saa
syns jeg de kunde takke til at nogen vil gi mig
førti kroner maaneden for at høre efter telefon om
formiddagen. Og saa bruker mamma sig, fordi jeg
er forfløien, sier hun, og render med mandfolk hun
ikke kjender, men naar huset er fuldt av mammas
gudelige sladrekjærringer og møter støtt saa — noe
moro maa vel jeg og ha. — Og aldrig behandler
de mig som et voksent menneske men griner og
gnaaler og skjender. — Nei jeg vil gifte mig ser
du, for jeg orker ikke det der længer. — Og jeg
er saa lutende lei av at fly og holde leven og
være bachfisch ogsaa —.
Og saa vet du da godt hvordan det kom til at
gaa, hvis vi skulde være forlovet længe,» sa hun
lavmælt. «Og saa kanske bli nødt til at gifte sig
i en fei — og vite atpaa til, at det var ikke fordi
du var glad i mig —.»
Torkild sat og saa utover. Stien løf> foran
dem over en lysning med store svaberg; fjorden
skimtet langt ute i gløttet mellem granerne, med
en blek rosenrødme over de fjerne mørkeblaa
aaser.
«Men Betzy,» sa han tilslut sagte. «Jeg er jo
glad i dig. Og jeg trodde du holdt av mig —.»
«ja,» sa Betzy og sukket. «Jeg er forfærdelig
glad i dig Torkild. Kanske du er litt gladere i
mig du og, end jeg trodde. Men du er mere glad
i hende den anden —.»
«Aa Betzy ikke snak om hende, er du snild,»
hvisket han forpint.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
