Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
«Skal du ha rosiner i den? Da vil jeg være
med dig og se paa,» ropte hun og jumpet ned av
Torkilds fang.
Oppe paa deres soveværelse om kvelden, efter
han hadde snørt av hende støvlene og kysset hen*
des føtter, før han gjemte dem i morgenskoene,
tok hun ham om halsen og drog ham med sig
bort til sofaen, som var stillet indtil hendes seng.
«Er hun ikke yndig? Hvor søtt hun ligger
du —»
Længe blev de staaende tæt omslynget og saa
paa den lille sovende pike, mens de fra tid til
anden vekslet smaa stilfærdige kys.
111.
Sidst i mai kom Roses og Torkilds barn død*
født til verden. Det levet endda under fødselen,
som blev meget haard og langvarig; lægen var
ikke sikker paa om det ikke hadde levet endda i
det øieblik det kom til. Det var et stort og
svært pent guttebarn, men alle oplivningsforsøk
som blev foretat, var forgjæves.
Straks hun vaagnet op efter kloroformeringen,
forlangte hun at se barnet. Lægen og jordmoren
sa det laa og sov inde i Torkilds værelse; hun
skulde faa se det saasnart det vaagnet og hun seiv
hadde sovet.
«Torkild,» kaldte hun pludselig. Han stod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
