Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
ved fotenden av sengen, men saa ikke paa hende,
og det gav et sæt i ham, da hun nævnte hans
navn. «Kom hen til mig,» sa hun med en underlig
skarp og klinger stemme — og han gik bort og
knælte ved hodegjærdet, med sin pande mot hendes
ene klamme haand.
«Hvad er det,» spurte hun som før. «Er der
noget galt med det? Jeg kan se det paa dig at
der er noget galt —»
«Nei nu skal De sandelig lægge Dem pent og
faa Deres velfortjente søvn, frua mi,» kom lægens
yrkesmæssig freidige stemme. «Og Deres mand
skal De sandelig ogsaa la faa fred. Han er tem*
melig medtat han og. Saa, Christiansen, si pent
godnat til Deres kone nu, dere har sandelig ikke
godt av nogen scene for øieblikket nogen av dere.
Hvis De er rigtig kjæk imorgen saa —»
«Torkild,» sa Rose, som hun ikke hadde hørt
doktoren. Hendes stemme tvang ham til at se op.
«Det levet ikke,» sa han og gjemte sit an*
sigt i sengklærne igjen.
Hun gav ikke en lyd, vendte bare hodet til
siden. Og hun rørte sig ikke, da han stod op og
gik ut av værelset.
Lægen kom ut efter ham og skjendte; han
maatte da kunne skjønne, hans kone trængte ro
og absolut ikke taalte sindsbevægelser.
Torkild hadde ingenting at svare. Han visste
han hadde maattet lystre hende og si sandheten.
Hvad visste den fremmede fyren om ham og
hende. — Dokteren, jordmoren, pleiersken, for en
tortur det var at skulle ha de fremmede menne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
