Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364
«At jeg har et barn med ham og at jeg ligger for
døden heroppe. Han har været her ved døren
og Jens har jaget ham. Og han har skrevet de
ynkeligste brever til mig — og jeg har svart at jeg
lever i bedste velgaaende, glad og fornøiet og at
jeg haabet det stod bare bra til med ham og Lise
og de smaa —.»
Pludselig slog hendes stemme helt om:
«Er det da igrunden ikke aldeles ut over alle
grænser forfærdelig at to saanne mennesker som
Mogens og jeg har sat et barn i verden! Vi som
er akkurat to alen av samme fandens eget stykke
— han har tæring Mogens ogsaa, det blir vel
neppe længe til han kreperer han heller. Snak om
fætter og kusine — det er sgu det værste tilfælde
jeg har hørt om!
— Herre gud i himmelen, hvad skal der bli av
et saant barn, Torkild !
Og jeg er saa vanvittig glad i den lille ungen
min. Du kan tro han er deilig — og han ser ut
som sundheten seiv, rund og god og frisk og
blid. Sover hele natten, sier fru Jespersen, for*
sluken som en liten løvehvalp. Elleve pund
veier han nu — og han veiet knap seks, da han
blev født —. Naar jeg tænker paa hvad det skal
bli av ham, saa er det som hjertet mit staar
stille -.
Vil du ta gutten min til dig, Torkild?»
«Ja Doris, det vil jeg.»
«Jamen du maa ha ham hos dig seiv, forstaar
du. Ikke sætte ham bort til fremmede — om det
er aldrig saa bra og snilde folk. Du maa opdrage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
