Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
365
ham seiv og la ham vokse op i dit hus og du
maa forsøke at være som en far for ham —.»
«Det skal jeg nok, Doris. Jeg skal forsøke
om jeg kan gjøre godt igjen mot gutten din litt
av alt det jeg har — forsømt — mot dig.»
«Tror du ikke det kan bli godt igjen mellem
dig og Rose? Jeg vilde igrunden synes det var
saa trygt at vite at Rose hadde min lille gut —.»
«Jeg vet ikke du. Jeg tror det igrunden ikke.»
De sidste maaneders overmodige haab og drømme
syntes ham saa uendelig bortblaast og forbigangne
— nu i denne anger og fortvilelse.
«Du skal ikke bebreide dig nogenting for min
skyld, Torkild,» sa Doris blidt. «Herregud, passe
paa mig, det hadde saamen været en opgave, som
laa langt over dine evner — din forstand hadde
jeg nær sagt. Husker du da vi bodde hjemme
hos far paa Fredrikshald - du jætet mig sandelig
trofast nok og forsøkte at opdrage paa mig — og
du aner ikke hvor jeg narret dig og tok dig ved
næsen — jeg var temmelig anløpen allerede den*
gang vil jeg bare si dig. Aaja, længe før den tid,
alt mens vi bodde i Teresegaten. Du, du trivdes
bedst med at være oppe hos Wegners — du og
mor ante aldrig, hvem som var min bedste
veninde: Olga Paulsen, søster av Signora som du
vet. Naar jeg sa jeg gik bort til Dagny for at
faa vite lekse, saa var jeg som oftest oppe hos
Paulsens — og det morsomste jeg visste, var hvis
jeg traf Signora eller nogen av veninderne hendes
og kunde lure mig til at høre paa deres prat.
Olga hadde begyndt allerede før vi reiste fra byen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
